Vi skulle gå 10 kilometer - ikke så slemt. Så vi drog afsted. Meget hyggeligt at gå og snakke med pensionister i travesko og ørevarmere. Men men men... Jeg har et l****blodomløb i hænderne/fingrene hvilket blev at mærke efter ca... 100 meter eller noget i den stil. Mine uldvanter hjalp ikke særlig meget. Min bedstemor tilbød jeg kunne låne hendes norske uldluffer og jeg slog til! Som en ninja! (Ved ikke hvor den sætning kom fra) Det virkede et stykke tid, men mine hænder var ved at dø en stille og smertefuld død og ingen uldluffer i hele verden kunne gøre noget for at redde dem. Selv da jeg tog hele 2 par uldluffer på, var det til ingen verdens nytte. Jeg kom til at gå ved siden af en ældre dame, der ivrigt foreslog at jeg skulle købe lange underbukser i Føtex til 30 kroner (tvivler stærkt på det ville hjælpe på mine hænder) og hun lød forarget over at jeg ikke allerede ejede et par...
Hmm.... Nå, men de garvede gå-pensionister (den ene af dem har i alt gået over 42.000 km i hans liv!!) var altså ikke de bedste kortlæsere, så vi gik en "lille omvej". Det betød, at vi i alt gik næsten 14 kilometer! Og vi skulle på besøg om aftenen - jeg skulle i bad inden, og var nu lidt muggen over at mit hår ikke kunne nå at tørre, så jeg måtte ty til det miljøbelastende apparat kaldet en føntørrer...
Men som min søster sagde: nu havde vi fortjent at spise en Kitkat!! :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar