Det er just gaaet op for mig at mine haar er ved at graanes. Og at jeg er ved at blive gammel. Min veninde skal til at tage kørekort!! Jeg husker så tydeligt dengang vi fes rundt i vores brændeskur og legede fattige børn i vildmarken, og når vi byggede huler og lavede 'mad' bestående af mos, mudder og agern. Det var tider, var det!! Og nu skal jeg så begynde på gymnasiet. Ud i den virkelige verden. Skræmmende og spændende.
Denne dag har jeg brugt på at gøre hovedrent på min gamle skole. Fra 8 til 15. Og en masse penge til mig ;) Mens jeg sad og skrubbede elendige blyantstreger af en radiator, faldt noget ned bag den. Et blåt tyggegummipapir med tilhørende tatovering. Nøj, jeg blev glad. Det er længe siden jeg sidst stødte på sådan et. Jeg husker i mine unge dage, når vi var i sommerhuset ved Vestkysten. Så købte jeg altid bunkevis af billige tyggegummier (25 øre pr. stk.) for at få tatoveringer og klistermærker. Derfor for jeg straks ud til vandhanen for at påsætte denne underlige'tatovering', der vist nok forestillede en snegl der krøb ud af en konkylie. Eller noget.
mandag den 27. juni 2011
søndag den 26. juni 2011
Surrealisme
Hvor er det bare (som overskriften lyder) surrealistisk. Her sidder jeg i mit gode gamle orange hus og kigger ud i den blomsterfyldte have og spiser hjemmedyrkede radiser. Kliché på kliché. Og hurra for det. For det er da rart at være hjemme og endelig have 'fast grund under fødderne', men hvor er her uhyggeligt tomt... :( Det vil jeg dog lade være med at fokusere på, for efterskoletiden har virkelig været en overfed tid! Og jeg vil aldrig glemme alle de fantastiske mennesker der, som hver især har betydet noget helt specielt for mig :)
Noget andet, der bringer ufattelig mange minder med sig, er 'Lossepladsen'.

Denne blanding er intet mindre end verdens bedste... Da jeg var mindre, var det årets højdepunkt, når vi vendte vores bordeaux-røde peugeot (wow, fremmedord) mod Tyskerland for at købe slik og bedst af alt: Lossepladsen! De røde fisk var (og er) de mest eftertragtede, hvorimod de kedelige brune var dem, der altid lå tilbage. Ja, man har skønne relationer til mange skøre ting.
Noget andet, der bringer ufattelig mange minder med sig, er 'Lossepladsen'.
Denne blanding er intet mindre end verdens bedste... Da jeg var mindre, var det årets højdepunkt, når vi vendte vores bordeaux-røde peugeot (wow, fremmedord) mod Tyskerland for at købe slik og bedst af alt: Lossepladsen! De røde fisk var (og er) de mest eftertragtede, hvorimod de kedelige brune var dem, der altid lå tilbage. Ja, man har skønne relationer til mange skøre ting.
fredag den 24. juni 2011
Klokken er kvart over 5
Og jeg er hamrende træt... Men hvor er det dog trist at dette feeede efterskoleår er slut om nogle timer :S
torsdag den 23. juni 2011
Vand, vand og vand...
Så har jeg prøvet det også :) Altså at stå på vandski. Jeg ved ikke lige hvor smukt et syn det var... Inden var jeg bare helt cool og tænkte "Right, det skal jeg bare prøve" Jeg vidste godt det ikke ville blive let!! Jeg iførte mig våddragten, og med den røde neglelak og en høj hestehale følte jeg mig helt Charlies-Angels-agtig! Så gik det derudaf med speedbåden. Skal lige siges jeg lærte at svømme i 7. klasse og stort set ikke har svømmet siden :P Men jeg hoppede i det kolde vand, og fumlede og baksede rundt med de der ski'e ski. Jeg må have set ufattelig ynkelig ud, som jeg splaskede rundt i vandet og prøvede at træde vande, samtidig med at jeg monterede ski på mine fødder. Gisp, jeg er dårlig til at holde balancen i vandet! Der var en, der blev nødt til at komme ud og hjælpe mig, fordi jeg var så dårlig til det! Og jeg kom ikke engang op at stå, selvom det var tæt på den ene gang. I stedet for lykkedes det mig at slå den stakkels hjælper ned med skiene et par gange.
Bagefter var der hygge på stranden med grillmad - mmmh... Og i går gik turen til HEIDEPAK!!! Det var så fedt, og jeg fik (endnu en gang) bevist hvor hardcore jeg er, ved at prøve alle de vilde ting!! *Wuh!* Sammen med Mourits, Peter Jensen og Daniel Lanting stod jeg i laaaang tid for at prøve "Krake", da det begyndte at styrte ned. Ikke bare *drypdryp*, nej *SPLASK!* Så vi stod der og blev gennemblødte. Men sjovt nok steg vores humør i takt med vandmassen. Over højttaleren lød informationer, men vi var jo turister, ikke, så vi bad en ansat om at oversætte det. Dette resulterede i at en tyrkisk tysker (ja, dem er der mange af i Tyskland) interesseret spurgte om vi var fra London..? Men 'Krake' stoppede - lige som alle de andre forlystelser. Liiige bortset fra... "Mountain rafting". Så der vandrede vi hen (da vi ikke kunne blive mere våde end vi allerede var) og tog 4 ture i træk i en eller anden stor badering igennem vandfaldslandskaber og store bølger. Hele vejen skrålede drengene mærkelige sange, og det var da bare super fedt!! Alt i alt en mega fed tur, selvom regnen dog... jeg vil ikke sige ødelagde (for det var da charmerende at sidde i bussen med gennemblødt bluse og stinkende våde sokker), men 'kom i vejen for' at vi kunne prøve alle tingene...
Bagefter var der hygge på stranden med grillmad - mmmh... Og i går gik turen til HEIDEPAK!!! Det var så fedt, og jeg fik (endnu en gang) bevist hvor hardcore jeg er, ved at prøve alle de vilde ting!! *Wuh!* Sammen med Mourits, Peter Jensen og Daniel Lanting stod jeg i laaaang tid for at prøve "Krake", da det begyndte at styrte ned. Ikke bare *drypdryp*, nej *SPLASK!* Så vi stod der og blev gennemblødte. Men sjovt nok steg vores humør i takt med vandmassen. Over højttaleren lød informationer, men vi var jo turister, ikke, så vi bad en ansat om at oversætte det. Dette resulterede i at en tyrkisk tysker (ja, dem er der mange af i Tyskland) interesseret spurgte om vi var fra London..? Men 'Krake' stoppede - lige som alle de andre forlystelser. Liiige bortset fra... "Mountain rafting". Så der vandrede vi hen (da vi ikke kunne blive mere våde end vi allerede var) og tog 4 ture i træk i en eller anden stor badering igennem vandfaldslandskaber og store bølger. Hele vejen skrålede drengene mærkelige sange, og det var da bare super fedt!! Alt i alt en mega fed tur, selvom regnen dog... jeg vil ikke sige ødelagde (for det var da charmerende at sidde i bussen med gennemblødt bluse og stinkende våde sokker), men 'kom i vejen for' at vi kunne prøve alle tingene...
lørdag den 18. juni 2011
Hvem opfandt fysik eksamen?
Nåh... så må jeg jo hellere til det. Fysik eksamen var den mest frygtede hos mig!! Sidste år fik jeg 4, og dette skulle forbedres i år KOSTE HVAD DET VIL! Jeg håbede inderligt at trække madkemi, allerhelst emnet 'fedt nok'. For ligesom at udruste mig til at 'dø på den fede måde', iførte jeg mig Dorthea-Emilies fysik-nørd-t-shirt med billede af Det Periodiske System (t-shirten var str. XL) samt stribede striksokker i sandaler. Og så lige en skrabet hestehale. Yesss... Da jeg kom ind og skulle trække, var jeg i vildrede. Skulle jeg vælge mit yndlingstal og være en smule overtroisk? Eller bare lukke øjnene og nakke et nummer? Jeg valgte at vælge yndlingstallet, nr. 9. Til min enormt store fryd var det 'fedt nok'!!! Så det var jo ganske fedt :D
Men desværre hjalp det ikke særlig meget, for lige så snart vi bevægede os fra maddelen over til kemidelen, var jeg lost, og prøvede at snakke uden om. Det gik bare ikke, og resulterede i et 7-tal. Okay, meeen jeg var nu ikke helt tilfreds...Senere gik jeg en forfriskende tur, og pludselig skete det for mig, som altid sker i film. Især i gysere (som om jeg har set mange af dem *fnis*), når man panorerer hen over et mørkt område med buske, og så lige pludselig flytter kameraet et par buske tilbage. Jeg kom gående langs en mark, og havde netop passeret en gammel dame med tilhørende hund, da noget fangede mit blik. Jeg gik fire skridt tilbage, og sørgede for at den gamle dame ikke bemærkede mig. Der lå minsandten en lilla gajol-æske med blåbærsmag!! Jeg overvejede: samle den op? lade den ligge? hmm... Jeg samlede den op!!! Og opdagede til min forbløffelse at der var gajoler i den! Så dem pillede jeg møjsommeligt ud med en mælkebøtte-stilk og puttede fornøjet æsken i lommen :) En til til samlingen!!
Men desværre hjalp det ikke særlig meget, for lige så snart vi bevægede os fra maddelen over til kemidelen, var jeg lost, og prøvede at snakke uden om. Det gik bare ikke, og resulterede i et 7-tal. Okay, meeen jeg var nu ikke helt tilfreds...Senere gik jeg en forfriskende tur, og pludselig skete det for mig, som altid sker i film. Især i gysere (som om jeg har set mange af dem *fnis*), når man panorerer hen over et mørkt område med buske, og så lige pludselig flytter kameraet et par buske tilbage. Jeg kom gående langs en mark, og havde netop passeret en gammel dame med tilhørende hund, da noget fangede mit blik. Jeg gik fire skridt tilbage, og sørgede for at den gamle dame ikke bemærkede mig. Der lå minsandten en lilla gajol-æske med blåbærsmag!! Jeg overvejede: samle den op? lade den ligge? hmm... Jeg samlede den op!!! Og opdagede til min forbløffelse at der var gajoler i den! Så dem pillede jeg møjsommeligt ud med en mælkebøtte-stilk og puttede fornøjet æsken i lommen :) En til til samlingen!!
onsdag den 15. juni 2011
Get moving
Og du vil opleve verden fra en ny synsvinkel. På denne herlige dag valgte jeg at løbe en tur i nye omgivelser. Så jeg løb i en hel anden retning, end den jeg plejer. Det fortryder jeg overhovedet ikke!! Først kom jeg forbi en ufattelig smuk mark, der var fuldstændig besået med dejlige kornblomster. Det tog næsten pusten fra mig...! Hold da op et syn, blå blomster overalt. Da jeg var kommet mig over fryden, valgte jeg en lille, fin sti midt igennem et mark/skov/hede-landskab. (Jeg fandt senere ud af at der faktisk var riffeljagt-sæson i netop dette område :S) Et farveorgie mødte mine øjne. Flere kornblomster, megastore margueritter, søde smørblomster, sjove gule ukendte blomster, lilla blomster og en masse andre. Der må jeg ud og lave en ordentlig sommerbuket en dag. Pludselig så jeg noget rødt. Min første indskydelse var: En ræv?? (*fnis* da jeg skrev dette, kom jeg først til at skrive 'røv') Men det var hverken en ræv eller en røv - det var et rådyr!! Men uheldigvis blev det forskrækket af store mig med mine tunge, trampende skridt, og fór ind i skoven. Med ét var jeg nået ud på en udefinerlig vej. Jeg vidste ikke helt hvor jeg var i verden (kun at jeg var nord for grænsen til Tyskland, og det var jeg ikke engang helt sikker på efter de mange kilometer) Men jeg fulgte min intuition og fortsatte ad den vej, der virkede mest sandsynlig. Pludselig tårnede sig noget op på vejen foran mig. En traktor. Fedt nok. Jeg måtte løbe helt ude i vejkanten (hvor der heldigvis ikke var højt græs eller brændenælder) og forsøgte at undgå at få sand og grus lige i facet. Som et lyn fra en klar himmel, blev jeg da angrebet af fluer. Når jeg så bagud, var der en SKY af dem efter mig. Der var nok mindst 20!! Jeg tænkte formærmet, at der var 2 grunde til at de sådan fulgte efter mig: 1. Jeg lignede en hest? 2. Jeg lugtede. Da jeg altså ikke plejer at svede særlig meget af kun at have løbet 4 kilometer, hældte jeg mest til det første. Så for at leve mig ind i rollen, viftede jeg med min hestehale fluerne væk, så godt det lykkedes mig. Men efter en halv kilometer,hang der stadig nogle stykker på, og fui, hvor var de nærgående! Jeg måtte presse munden godt sammen for at de ikke skulle begynde at udforske denne, og ja, det var bare klamt! Endelig forsvandt de. Så kom traktoren sandelig tilbage, og denne gang VAR der højt græs i vejkanten. Man løber bare utrolig charmerende i højt græs. Jeg var næsten nået ud på hovedvejen, da der for TREDJE gang kom et køretøj imod mig. Jeg ved ikke hvad det var, en mellemting mellem en traktor og en mejetærsker. Eller noget i den stil. Stakkels jeg måtte indse, at nu var der BÅDE højt græs og brændenælder i vejkanten, men man må jo lide for sit liv. Hellere løbe iblandt stikkende grene og eventuelle snegle end blive kørt ned af en landbrugsmaskine. Nej, vent, det med sneglene trækker jeg tilbage...
Som du nok kan høre, var det en interessant tur, og jeg løber den gerne igen :D
Ih, hvor jeg elsker Taylor Swift!
Som du nok kan høre, var det en interessant tur, og jeg løber den gerne igen :D
Ih, hvor jeg elsker Taylor Swift!
Så skal der fældes
Og det er ikke træer, nej! Mit hår har det store problem, at det ikke har lyst til at sidde fast på mit hoved, og derved bestemmer sig for at forlade den trygge hovedbund og vandre ud i den store vide verden. I flok, vel at mærke. Måske har det noget at gøre med min ekstreme hårbørstning. Jeg får myrekyb, når jeg hører folk sige, at de ikke har redt hår i flere dage. HVORDAN KAN MAN DET?? Jeg reder da mit hår cirka 5 gange om dagen, og det er absolut MINDST! Jeg tømmer min stakkels børste for hår HVER DAG. Sådan så den ud i morges:
Hårbolle for alle pengene...
Jeg må indrømme, at mit humør afhænger af mit hår. Man kan tyde hvilket humør jeg er i, ud fra min frisure!!
Esters hårguide:
Lav hestehale:
1. Sporty humør. Jeg skal til eller har lige lavet en form for sport...
2. Jeg har travlt
Høj hestehale:
1. Jeg føler mig frisk
2. Jeg har det varmt
3. jeg er fuld af gå-på-mod
Sløset knold (sådan en, der hænger og slasker i en gammel elastik):
1. Jeg er temmelig sikkert i gang med at lave lektier
2. Jeg har lige smurt ansigtet ind i creme
3. Jeg har travlt
4. Jeg har lige været i bad
Pæn knold:
1. Jeg føler mig frigjort
2. Jeg føler mig voksen og ansvarsbevidst (yeah, right)
Hår opsat med en lille bitte spænde:
1. Jeg er irriteret
2. Jeg er ikke tilfreds med mit hår
3. Jeg fik lyst til at gå i barndom
4. Jeg skal til fest og orkede ikke at sætte håret
Håret om bag ørerne:
1. Jeg er nervøs
2. Jeg keder mig
Løst hår:
1. Det er en dag som alle andre
2. Jeg har lige været i bad, og det er med at lufte håret de minutter det har den engleagtige farve
Filtret hår:
1. Jeg er MEGET irriteret
2. Noget går mig på
3. Jeg er frustreret
4. Jeg har været ude at gå i blæsevejr
5. Min børste er væk
So that's it... Undskylder for den gennemgående plathed i indlægget her, men nu ved du i hvert fald, hvornår det er forsvarligt at snakke med mig. Når mit hår er filtret eller fedtet, er det nok en god ide, at gå i en stor bue uden om mig, da jeg da er på randen af det værste man kan være på randen af.
tirsdag den 14. juni 2011
Ja, har du et problem?
Jeg elsker at synge. Jeg synger rigtig meget. Især når jeg tror jeg er alene... Derfor kommer jeg ofte ud i prekære situationer, som i dag. Jeg var vandret ud i den store vide skov, og når man går der helt alene i Sønderjyllands fantastiske natur, bliver man bare nødt til at synge. Så det gjorde jeg, for jeg gør jo altid hvad man er nødt til. Tro mig, jeg havde sunget i hele 3,5 kilometer, og det var alt fra "The secret is love" til "Ooops, I did it again" (den sidste titel passer nok bedst på den kommende situation) Jeg var så nået til "My heart will go on", og havde dårligt nok lagt mærke til, at jeg var kommet ud på asfaltvejen (og altså UD fra den lydtætte skov) Mens jeg så skrålede (af NÆSTEN mine lungers fulde kraft, man har dog alligevel en vis anstændighed!) "there's noooothing i feeear", kommer så en joggende mand forbi og sender mig skrid-dog-tilbage-til-tosseanstalten-blikket. Så holder man kaje, kan jeg lige sige.
Det er bestemt ikke første gang dette sker, i folkeskolen sang jeg ALTID de 400 meter på vej hjem fra busstoppestedet. Og man hører altså ikke at der kommer en gående bag en, når man har travlt med at nynne julesange og andet halløj. Første gang situationen indtraf, var nok i 4. klasse. I hvert fald havde vi lige lært en tal-sang i engelsk, der ideforladt nok lød noget i retning af "one, two, three, four, five..." I hvert fald gik jeg og mumlede disse ord højt (kan man mumle højt?) da en ung mand passerede mig og nikkede venligt til mig (men indvendig var han ved at sprutte af grin! Tro mig!) Jeg blev så pinligt berørt og rødmede hele vejen hjem...
Så dette sker altså ofte for mig, men hvad, hvorfor ikke løbe risikoen? De folk, der buster mig i at lufte min stemme på offentlige steder, ser jeg nok aldrig igen. Og hvis jeg gør? - Synd for dem :D
Vi har vel ytringsfrihed!!!
Det er bestemt ikke første gang dette sker, i folkeskolen sang jeg ALTID de 400 meter på vej hjem fra busstoppestedet. Og man hører altså ikke at der kommer en gående bag en, når man har travlt med at nynne julesange og andet halløj. Første gang situationen indtraf, var nok i 4. klasse. I hvert fald havde vi lige lært en tal-sang i engelsk, der ideforladt nok lød noget i retning af "one, two, three, four, five..." I hvert fald gik jeg og mumlede disse ord højt (kan man mumle højt?) da en ung mand passerede mig og nikkede venligt til mig (men indvendig var han ved at sprutte af grin! Tro mig!) Jeg blev så pinligt berørt og rødmede hele vejen hjem...
Så dette sker altså ofte for mig, men hvad, hvorfor ikke løbe risikoen? De folk, der buster mig i at lufte min stemme på offentlige steder, ser jeg nok aldrig igen. Og hvis jeg gør? - Synd for dem :D
Vi har vel ytringsfrihed!!!
mandag den 13. juni 2011
Nu er det sket
Det, der ikke kunne ske, er sket. Jeg sov over mig!! Jeg vågnede klokken 7 af at den forbistrede klokke ringede, og forsøgte så at sove videre, selv om man ikke liiige lå perfekt i de to senge, der var skubbet sammen, så min røv var i revnen og mit hoved i væggen. Jeg drømte en mærkelig drøm, om at jeg kiggede på mit vækkeur og at den var 8, så jeg kunne sove en time endnu. To sekunder efter at jeg havde drømt dette, vågnede jeg, og tænkte logisk nok, at klokken var 8. Men for en sikkerheds skyld ville jeg lige tjekke... 9:34!!! jeg stirrede forfærdet på mit vækkeur, og styrtede panisk ind på mit eget værelse, og kom hurtigt i tøjet. JEG NÅEDE IKKE ENGANG AT REDE MIT HÅR, OG SÅ ER DEN SLEM!!! Til min store irritation havde jeg så fået morgentjansen, og måtte rydde op efter morgenmaden, dække bord og pille 39 æg :S
Hurra hurra...
Hurra hurra...
søndag den 12. juni 2011
Familiefester... yay...
Jeg var blevet inviteret til min halv-bedstemors fødselsdag, og da der kun var 12 km derud, valgte jeg at cykle... Men undervejs syntes skyerne det var vildt skægt at lade al deres indestængte vand fosse ned over mig. Skønt! Men jeg kom frem, og havde forventet det ville være et mindre selskab bestående af mine forældre og søskende samt et par fætre og kusiner. Men NEJ, der var skam 42 mennesker!! Lur mig, om der ikke var mennesker fra petang-klubben, havearbejde-klubben, motionscenter-klubben, bingo-klubben og sikkert også drivhus-klubben. Det var lidt hårdtslående. Jeg blev placeret ved børnebordet :S Der sad jeg så mellem snotdryppende småbørnsnæser og sovseindsmurte gafler. De ældste af de andre 'børn' var fra Sjælland, så det var lang tid siden vi havde været sammen sidst. Hvad snakker man så om? Jeg følte jeg burde tage et initiativ, da jeg jo var den ældste... Så jeg spurgte min halvfætter (der også går på efterskole, men bare på Sjælland): "Nååh... slutter I så også den femogtyvende??" "Ja, mere eller mindre", lød svaret. "Okay" mumlede jeg... "Og I er vel i gang med eksamen?" "Ja..." svarer han, og jeg nikker forstående. Langt ude, når man UDMÆRKET godt ved, at de også slutter den femogtyvende og er i gang med eksamen... Men efterhånden gik snakken da... Og vi skovlede i os af lækker mad; broccolisalat, nye kartofler, roastbeef, gulerødder, smarties-is, amerikanske cookies, vandmelon, hawaii-pizza, croissanter og meget mere... Lækkert! Godt jeg havde løbet i 50 minutter og cyklet 40 minutter inden, så jeg havde god appetit.. Min halvtante foreslog henrykt at 'børnene kunne synge en sang' og jeg blevet hevet med op på rad og række. Diverse tanter og onkler stod straks klar med deres digitalkameraer og den ældre halvdel af gæsterne (dem fra petangklubben) sad og snøftede lykkeligt. Hurra for dem!
Der er U 21-VM i fodbold i Danmark lige nu, nærmere betegnet JYLLAND, hvilket er for fedt! Man burde tage derop (til århus) og tjekke det ud...

Hmm... alene ham her kunne være en god grund til at se en kamp, hvor Spanien spiller...
Der er U 21-VM i fodbold i Danmark lige nu, nærmere betegnet JYLLAND, hvilket er for fedt! Man burde tage derop (til århus) og tjekke det ud...

Hmm... alene ham her kunne være en god grund til at se en kamp, hvor Spanien spiller...
fredag den 10. juni 2011
Rørt til tårer
Tror aldrig jeg har tudet så meget under en sang! 4-årig pige i Britain's Got Talent. Det er ikke fordi hun synger vildt godt, men ih, hvor er hun charmerende!! Hendes sang smelter mit hjerte - og når hun holder hovedet på skrå...
Hvor er hun sød!!!
Bemærk da hun løber ud fra scenen - nåååårh !!
Nu bliver jeg hel sentimental, jeg havde ikke troet jeg ville komme til at græde af at høre en lille pige synge, før jeg nåede bedstemoralderen... Men hold da op...
Hvor er hun sød!!!
Bemærk da hun løber ud fra scenen - nåååårh !!
Nu bliver jeg hel sentimental, jeg havde ikke troet jeg ville komme til at græde af at høre en lille pige synge, før jeg nåede bedstemoralderen... Men hold da op...
torsdag den 9. juni 2011
At være Läkerol-fan
Denne dag bød på en dansk eksamen (et 12-tal!!) og en gåtur i byen med frk. Sonne. Vi kom forbi Fakta, hvor jeg snedigt havde tænkt mig at undersøge om det ene af de to Läkerol-stativer var blevet tømt, så jeg kunne spørge om lov til at hapse det ene. Det kunne være så fedt at have stående <3 <3 Men til min store gru var der nu kun ét stativ!! Resten af historien vil jeg nu nedskrive som et lille drama. Altså som det nogenlunde skete:
Mig: Jeg vil bare så gerne have sådan et fedt stativ!!
Sonne: Så spørg!
Mig: Jeg tør ikke...! Men jeg fortryder hvis jeg ikke gør
Sonne: Gør det!
Mig: Okaaaay (vi nærmer os en venlig Fakta-mand med ring i øret)
Mig: Øhm... (føler mig utrolig dum) I har det der tilbud med Läkerol til 5 kroner, ikk'?
Mand: Jooo...
Mig: Æh... har I stadig stativet?
Mand (ser undrende ud): Nææh... det har vi ikke
Mig: Nå... øhm, har I det SLET ikke???
Mand: Niks, det er blevet mast helt sammen (her kommer så en længere grotesk og barsk forklaring om deres tortur af det stakkels Läkerol-stativ)
Mig (chokeret): Okaaay...
Mand: Ville du da gerne have det?
Mig: Ja...
Mand: Til hvad? Bare at have stående?
Mig: Ja-aa.....
Mand: Nå, men så må du jo komme når det andet er tømt, det er det snart (vel var det ej). Så må du lige sige: hey, det vil jeg gerne have...
Mig: Okay... Tak.. Hehe... (pinlighed for alle pengene)
Okay, det var så det... kan aldrig se den mand i øjnene igen, hvad MÅ han ikke tro?? :( faktisk lavede han en joke med mig en anden gang jeg var i Fakta, men jeg er ikke den hurtigste jokse-opfatter, så det endte OGSÅ med at blive ret akavet... Gisp!!
Seriøst! Hvem gider give penge for at få en klam straffesparksPLET???
Mig: Jeg vil bare så gerne have sådan et fedt stativ!!
Sonne: Så spørg!
Mig: Jeg tør ikke...! Men jeg fortryder hvis jeg ikke gør
Sonne: Gør det!
Mig: Okaaaay (vi nærmer os en venlig Fakta-mand med ring i øret)
Mig: Øhm... (føler mig utrolig dum) I har det der tilbud med Läkerol til 5 kroner, ikk'?
Mand: Jooo...
Mig: Æh... har I stadig stativet?
Mand (ser undrende ud): Nææh... det har vi ikke
Mig: Nå... øhm, har I det SLET ikke???
Mand: Niks, det er blevet mast helt sammen (her kommer så en længere grotesk og barsk forklaring om deres tortur af det stakkels Läkerol-stativ)
Mig (chokeret): Okaaay...
Mand: Ville du da gerne have det?
Mig: Ja...
Mand: Til hvad? Bare at have stående?
Mig: Ja-aa.....
Mand: Nå, men så må du jo komme når det andet er tømt, det er det snart (vel var det ej). Så må du lige sige: hey, det vil jeg gerne have...
Mig: Okay... Tak.. Hehe... (pinlighed for alle pengene)
Okay, det var så det... kan aldrig se den mand i øjnene igen, hvad MÅ han ikke tro?? :( faktisk lavede han en joke med mig en anden gang jeg var i Fakta, men jeg er ikke den hurtigste jokse-opfatter, så det endte OGSÅ med at blive ret akavet... Gisp!!
Seriøst! Hvem gider give penge for at få en klam straffesparksPLET???
onsdag den 8. juni 2011
Fornuft og følelse
Ja, så har man jo fået set den :D Sammen med Lilla og Helene i går - vi lavede en ganske syg bedrift! VI FORMÅEDE AT SNYDE PIA!! Vi (eller... mest Helene, den hypertøs) var nok lidt højrøstede, og kommenterede på et tidspunkt, at pigigen (i filmen)'s kjole var lilla. Så hørte vi en skramlen ved døren, og for hurtigt i vores udgangspositioner: Mig med kryds og tværs, Lilla med fysiklektier og Helene som en der skulle have hjælp til fysik (selv om hun ikke skal op i det, men det vidste Pia jo ikke) Så vi sad der og var åh, så uskyldige og plaprede løs om alt muligt, for at hun ikke skulle gennemskue vores egentlige foretagende. Men hvor var det svært at holde masken. Pia troede lige hun havde bustet Helene og Lilla i at være på mit værelse (det var de jo også) men det var meget værre - vi så jo film! Dette vidste hun jo ikke, og de to piger fik lov til at blive og 'lave fysik sammen med mig'. Hehe... Så var det highfive og vi så videre. Hold da op, der blev snakket meget under "Fornuft og følelse" der varede 2½ time! Når Helene ser film, går det helt galt. Hun forstår lige at smadre romantikken. Eksempel: Den unge pige sad med et blomstret sjal, der havde været hendes næsten-kærestes oldemors. Hun sad så der med sjalet og der hørtes smuk musik i baggrunden, da Helene udbryder: "Det ligner havregryn." *tjubang* og romantikken forsvandt. Men Helene (hvis du læser dette), det er underholdende at se film med dig og høre dig analysere folks øjenbryn og give dem underlige navne (folkene, ikke øjenbrynene. Så gakket er hun trods alt ikke) :D
Jeg er kommet godt i gang med at spille guitar nu - det er for fedt!! Jeg elsker det simpelt hen!!

Og denne her kan man heller stå for, vel?? Hvor er den sød <3
Sygt at jeg har over 4000 visninger nu her på The Blog - tak skal I have, alle sammen ;)
Jeg er kommet godt i gang med at spille guitar nu - det er for fedt!! Jeg elsker det simpelt hen!!
Og denne her kan man heller stå for, vel?? Hvor er den sød <3
Sygt at jeg har over 4000 visninger nu her på The Blog - tak skal I have, alle sammen ;)
tirsdag den 7. juni 2011
Næh,nu må jeg...
...bede om mine himmelblå underbukser...! (Faktisk en ganske underlig talemåde, da den ingen mening giver. Og jeg er ikke engang sikker på om jeg har skrevet den rigtigt) Jeg var til matematik eksamen i dag, hvilket gik over AL forventning! Jeg var psyko nervøs, men det gik ganske fint, og censor var vildt nice :) Da jeg skulle have karakter, havde jeg en forhåbning om måske at kunne få et 10-tal, men nej! Censor proklamerede, at der var ingen tvivl om at det var et rent 12-tal. Der måtte jeg synke en klump, for det var et smukt øjeblik. Jeg kunne høre et 'halleluja-kor' i baggrunden og havde julelys i øjnene, da jeg bevægede mig ud til den forventningsfulde menneskemængde der ventede udenfor. Så havde jeg ellers fri fra kl. 9:30 og resten af dagen - ja, jeg klager ikke!!
Agurkesalget i de danske butikker er faldet med 50 procent!!! Det er for villo! Og helt ude i hampen, da de danske agurker intet fejler :S Stakkels stakkels bondemand, der nu går konkurs, fordi hans fine agurker ikke sælger :'( Får helt lyst til at gå ned i Fakta og købe samtlige danske ikke-økologiske agurker... Ja, jeg er absolut ikke økologi-freak, økologi stinker og er overvurderet. Og desuden kommer de farlige kolibakterie-proppede bønnespirer fra en ØKOLOGISK gård i Tyskland... Ja, nu er den også galt med bønnspirerne, ikke kun agurkerne. MEN... hvis det først går ud over GULERØDDer, får jeg et 3.gradsFLIP! tro mig, det er ikke rart...
Agurkesalget i de danske butikker er faldet med 50 procent!!! Det er for villo! Og helt ude i hampen, da de danske agurker intet fejler :S Stakkels stakkels bondemand, der nu går konkurs, fordi hans fine agurker ikke sælger :'( Får helt lyst til at gå ned i Fakta og købe samtlige danske ikke-økologiske agurker... Ja, jeg er absolut ikke økologi-freak, økologi stinker og er overvurderet. Og desuden kommer de farlige kolibakterie-proppede bønnespirer fra en ØKOLOGISK gård i Tyskland... Ja, nu er den også galt med bønnspirerne, ikke kun agurkerne. MEN... hvis det først går ud over GULERØDDer, får jeg et 3.gradsFLIP! tro mig, det er ikke rart...
mandag den 6. juni 2011
Another story
Denne lille novelle har jeg skrevet over sangen "Time to say goodbye". Jeg lægger den snart ud på min forfatterprofil på www.fyldepennen.dk. Tjek gerne Min profil ud ;)
Time to say goodbye
When I am alone I sit and dream
and when I dream the words are missing…
Hun sidder tavst på værelset og stirrer ud af vinduet, mens radioen kører i baggrunden. Udenfor er alt grønt. Træerne. Buskene. Græsset. Hun kommer til at tænke på den gamle talemåde ”håbet er lysegrønt”, og ryster på hovedet ved tanken. Sådan føler hun det ikke. For hende findes håbet ikke længere. Hun har opgivet alt. Hun kan ikke sætte ord på sine følelser, for der findes ikke ord for den smerte, der fylder hendes indre. Udtrykket i de ellers så smukke øjne er dødt. Koldt. Opgivende. Hvad har hun at leve for mere?
…but I don’t see you with me, with me…
Hun er alene. Ikke kun i den lille lejlighed på femte sal, men i hele verden. Ingen spørger hende, hvordan hun har det. Hvad hun føler. De tør ikke. Hun er usynlig for omverdenen, og lever sit eget, triste liv. Hun lever det kun, fordi hun ved, han ønskede det. Han ville have hende til at fortsætte med livet, selv om han forsvandt. Men hvordan kunne han forlange det? Det var jo ikke ham, der endte med at sidde tilbage, alene og forladt.
…close up the windows; bring the sun to my room
through the door you’ve opened…
Han er væk for altid. Han kommer aldrig tilbage igen. Det er for sent. Hun er godt klar over det, men vil ikke indse det. Hun forsøger at undgå realiteten, og lever sig ind i en drømmeverden. Hun lukker øjnene og ser ham for sig. Det skæve, varme smil, som hun faldt for. De bløde læber, der føltes perfekte mod hendes. De brune øjne, der var fulde af liv og latter, lige indtil det sidste. Hun bryder sammen under byrden af minder og synker sammen på gulvet.
Time to say goodbye
horizons are never far
would I have to find them alone…
Alle de ting, de ikke nåede. De havde hele verden foran sig. Var unge og forelskede. Intet syntes at kunne spolere deres lykke. Sammen drømte de om en fælles fremtid. Det var dengang, hun stadig havde et håb. Når hun var sammen med ham, troede hun oprigtigt på, at hendes mange drømme kunne gå I opfyldelse.
…no, they don’t exist anymore
it’s time to say goodbye…
Hun kan stadig mærke hans kolde hånd I sin. Den sidste gang hun holdt ham i hånden, den sidste gang hun kyssede ham. Hun hulker inderligt, og begraver ansigtet i hænderne. Hvorfor er livet så uretfærdigt? Hvorfor blev han taget fra hende? Hvad har hun gjort, siden denne uoverkommelige smerte er overgået hende? Hun har lyst til at skrige sin frustration ud, men det er nyttesløst. Det får ham ikke til at komme tilbage. Man kan ikke ændre døden. Den kommer på tidspunkter, hvor man mindst venter det, og flår ens tilværelse op. Den efterlader en modløs og ulykkelig. Man kan ikke narre døden. De prøvede, men det var umuligt. Hun åbner vinduet og mærker den luftige vind I ansigtet.
Then I know that you are here with me,
with me…
Det er et stort vindue. Det kan åbnes helt. Hun sætter sig i vindueskarmen og lader benene dingle ud. Det giver et sug i maven, når hun kigger ned. Langt nede under vinduet er der asfalt. Sort, hård asfalt. Hun stirrer intenst på den sorte farve og lukker øjnene. Hun ved, hvad hun vil. Hun ved, hvad hun er nødt til.
So with you I will go…
Radioen kører stadig. Den smukke, triste sang fylder rummet. Vinduet er stadig åbent. Gardinerne blafrer, men overdøver ikke lyden af folks skrig. På den sorte asfalt neden for vinduet, ligger en ung kvinde.
…time to say goodbye
Nattens hændelser
Jeg sidder stadig og fniser lidt over hvad der skete i løbet af natten. Med møje faldt jeg i søvn, selv om min røde ryg ellers ikke ville tillade det. Jeg fandt endelig en mindre akavet måde at ligge på, uden at skrige af smerte hele natten. Lidt over 2, vågner jeg så af at noget larmer ved døren. Hurtigt-opfangende som jeg er, fornemmer jeg, at nogen vil have adgang til mit værelse. Jeg farer op af sengen, og står ubeslutsom på gulvet. Skal jeg gemme mig et sted og fnise uhæmmet, når de ubudne gæster tipper en tom seng? Skal jeg oversprøjte dem med deo eller neglelaksfjerner? Inden jeg beslutter mig, åbnes døren imidlertid. En person lister ind, og jeg råber "bøøøh!" lige i facet på hende. Hun undslipper et hvin og styrter ud til de andre, de er tre i alt. Jeg vil ikke afsløre deres navne, meeen... jeg kan ikke forestille mig det er så svært at gætte. Især ikke, når jeg afslører at de som hævn smaskede en flødebolle i håret på mig (hvem har en tom flødebollebakke liggende i døråbningen??) Det tog tid at få ud, men triumfen opvejede det. Jeg er lykkelig for at jeg vågnede, ellers havde min ryg ganske enkelt nægtet at samarbejde i dag. Det er med nød og næppe jeg kan sidde op ad ryglænet. Og om 2 timer skal jeg til hudlæge - tvivler på han bliver henrykt over at se min misfarvede hud...
For første gang i mit liv, har jeg fået en bøde for ikke at have afleveret en bog til tiden - DET er bittert! 20 kroner, hvadbeha'r... Kan ikke lade være med at blive lidt muggen over det, især fordi bogen er sygt dårlig...
For første gang i mit liv, har jeg fået en bøde for ikke at have afleveret en bog til tiden - DET er bittert! 20 kroner, hvadbeha'r... Kan ikke lade være med at blive lidt muggen over det, især fordi bogen er sygt dårlig...
søndag den 5. juni 2011
Danke, Mutti!
Sender en venlig tanke til mor, derhjemme, der havde købt en hel masse ting til mig, sidst jeg var hjemme: 3 par nye sko, en notesbog, saltstænger, riskiks, frugtkiks, ristede majskerne-snacks, figenstænger, en æske gajoler Original, chokolade og tyggegummi. Yeess!!

Dejlig weeekend på LME med skønt vejr. Det mener min skulder/ryg dog ikke, det BRÆNDER!! Jo tak, jeg har fået farve, men hvilken farve?? ahmm.. *host* rød *host host* Hvor er det dog interessant, at Google Translate siger at 'tag den af' er 'take it off' på TYSK. Men hvis man derimod sætter PUNKTUM efter 'a', bliver det til 'nehmen sie es aus'. Sikke dog en forskel sådan et bette punktum gør... Jeg skulle lave aftenkaffe med Emilie i går - oh ve oh skræk! Det var sådan noget æblekage-noget med creme fraiche, men jeg mistænker køkkenet for, at det var en vi-bruger-lige-resterne-af-alt-hvad-vi-har-i-køkkenet-kage. Seriøst, der var alt fra tranebær og græskarkerner til guldkorn og brun farin i! Det ville ikke undre mig hvis der også var dukket en gulerod op. Sjovt nok blev det ikke spist op, og vi valgte at hælde kagerne over i én stor - sikke et syn! Slimet æblegrøds-masse med klumper af diverse køkken-rester der plupper over fra det ene fad til det andet (plupper er måske ikke et eksisterende ord, men sådan LØD det i hvert fald under sammenhældningen) Vi var begge to riiiimelig trætte, og det tog os en halv time at rydde op, og fjerne alle klatterne fra gulvet, der var kommet fordi vi pjattede rundt og hele tiden var ved at knække sammen af grin. Bedre blev det ikke, da jeg ville skylle fadene af, og i stedet kom til at spule æblegrød op på min bluse i stedet... Du gooodeste... senere var der udendørs film - det var SÅ fedt, men filmen var... ret kedelig, efter 5 minutter opgav jeg at følge med og begyndte i stedet at tælle hvor mange gange de sagde **** (et grimt ord der begynder med f og slutter med k og ikke er FCK) - jeg nåede op på 29 og gik derefter indenfor med nogle piger, der heller ikke liiige var til Robert de Niro som midaldrende agent med en afro-kæreste.

Næææææh....!
Dejlig weeekend på LME med skønt vejr. Det mener min skulder/ryg dog ikke, det BRÆNDER!! Jo tak, jeg har fået farve, men hvilken farve?? ahmm.. *host* rød *host host* Hvor er det dog interessant, at Google Translate siger at 'tag den af' er 'take it off' på TYSK. Men hvis man derimod sætter PUNKTUM efter 'a', bliver det til 'nehmen sie es aus'. Sikke dog en forskel sådan et bette punktum gør... Jeg skulle lave aftenkaffe med Emilie i går - oh ve oh skræk! Det var sådan noget æblekage-noget med creme fraiche, men jeg mistænker køkkenet for, at det var en vi-bruger-lige-resterne-af-alt-hvad-vi-har-i-køkkenet-kage. Seriøst, der var alt fra tranebær og græskarkerner til guldkorn og brun farin i! Det ville ikke undre mig hvis der også var dukket en gulerod op. Sjovt nok blev det ikke spist op, og vi valgte at hælde kagerne over i én stor - sikke et syn! Slimet æblegrøds-masse med klumper af diverse køkken-rester der plupper over fra det ene fad til det andet (plupper er måske ikke et eksisterende ord, men sådan LØD det i hvert fald under sammenhældningen) Vi var begge to riiiimelig trætte, og det tog os en halv time at rydde op, og fjerne alle klatterne fra gulvet, der var kommet fordi vi pjattede rundt og hele tiden var ved at knække sammen af grin. Bedre blev det ikke, da jeg ville skylle fadene af, og i stedet kom til at spule æblegrød op på min bluse i stedet... Du gooodeste... senere var der udendørs film - det var SÅ fedt, men filmen var... ret kedelig, efter 5 minutter opgav jeg at følge med og begyndte i stedet at tælle hvor mange gange de sagde **** (et grimt ord der begynder med f og slutter med k og ikke er FCK) - jeg nåede op på 29 og gik derefter indenfor med nogle piger, der heller ikke liiige var til Robert de Niro som midaldrende agent med en afro-kæreste.
Næææææh....!
lørdag den 4. juni 2011
24 grader
Siger computeren - i skyggen! Og det er immervæk hot! Siden kl. 9:30 i morges, hvor Clara og jeg begav os ud på græsplænen i bikini for at læse fysik og matematik, har jeg næsten ikke været indenfor. Det er jeg så nu... Således har dagen formet sig:
9:35: Jeg lå på min faders grønne liggeunderlag på plænen og prøvede at samle mig om matematikken, mens Frank kildede mine tæer med noget der mindede om et græsstrå.
9:50: Jeg lå, indsmurt i solcreme faktor 20 på plænen og slikkede sol...
10:25: Sammen med Clara løb jeg rundt på marken i det høje græs med bare tæer og hvinede som et lille barn. Derefter legede vi gemmeleg (det er mega svært at se hinanden, når man ligger ned i græsset)
10:55: Jeg sad med Clara ved åen med fødderne i vand og drømte mig afsted til Middelhavet
11:20: Jeg lå igen på græsset, denne gang var jeg i gang med at klø min ryg, fordi jeg uheldigvis havde lagt (eller ligget?) mig i et par brændenælder på marken. Surt show.
12:11: Jeg befandt mig i spisesalen i færd med at indtage en tallerkenfuld grønsager samt kød og salsa (ingen pandekager, jeg magtede dem ikke rigtig)
12:49: På vej ud til friluftsbadet sammen med Annika Sonne og Clara. Vi GIK så vi kunne få lidt sol imens.
13:10: I friluftsbadet. Vildt skønt... Nu er det sådan, at jeg bruger briller. Det leder ofte til nogle lidt pinlige situationer. Som da jeg havde planlagt at plante min krop på mit håndklæde ovre på græsset ved siden af poolen, hvor der lå nogle andre LME'ere. HELDIGVIS fandt jeg på at tage brillerne på - hvor jeg opdagede at det aldeles ikke var LME'ere, der lå derovre, men en flok solbrune drenge, der lå og solede sig og fremviste deres trimmede maver. *ups* Hvor havde det dog været pinligt, hvis jeg frejdigt havde smidt mig ved siden af en af dem...
13:35: JEG HOPPEDE FRA #_METERVIPPEN (det er hvad der sker, når man holder shift nede hele tiden, der skal stå 3-metervippen) !! Men det var for vildt! Da jeg stod der oppe, var jeg svimmel og viiildt bange for at hoppe (og viiildt bange for at bikinien skulle få lyst til at smutte af) - men jeg gjorde det!!
14:15: Jeg lå på græsset ved poolen (sammen med nogle LME'ere, IKKE de solbrune drenge fra 13:10) og slikkede sol.
14:45: Jeg kom ind i omklædningsrummet og opdagede at... DET EFTER 16½ ÅR ER LYKKES MIG AT FÅ FARVE. EN ORDENTLIG FARVE!!! Ih, hvor blev jeg glad! Så glad, at jeg sammen med Clara og Sonne bestemte mig for at gå hjem i bikini (dvs uden bluse) Så det gjorde vi... Vi var dog lidt i tvivl om det overhovedet var lovligt (senere fandt vi ud af at det var det) Vi var lykkelige over at Løgumkloster ikke var overrendt af mennesker, lige til vi kom til kirken... Ak og ve, der kom et helt bryllupsselskab imod os, og det var SÅ pinligt. Stilede kvinder i gallakjoler og mænd med stive jakkesæt vs. os tre efterskolepiger i bikini, shorts og ballerinasko. Vi smilede bare og prøvede at virke cool... Jeg ved ikke hvor godt det lykkedes os..
Men nu vil jeg smutte ud på den elskede plæne igen... hygge!
9:35: Jeg lå på min faders grønne liggeunderlag på plænen og prøvede at samle mig om matematikken, mens Frank kildede mine tæer med noget der mindede om et græsstrå.
9:50: Jeg lå, indsmurt i solcreme faktor 20 på plænen og slikkede sol...
10:25: Sammen med Clara løb jeg rundt på marken i det høje græs med bare tæer og hvinede som et lille barn. Derefter legede vi gemmeleg (det er mega svært at se hinanden, når man ligger ned i græsset)
10:55: Jeg sad med Clara ved åen med fødderne i vand og drømte mig afsted til Middelhavet
11:20: Jeg lå igen på græsset, denne gang var jeg i gang med at klø min ryg, fordi jeg uheldigvis havde lagt (eller ligget?) mig i et par brændenælder på marken. Surt show.
12:11: Jeg befandt mig i spisesalen i færd med at indtage en tallerkenfuld grønsager samt kød og salsa (ingen pandekager, jeg magtede dem ikke rigtig)
12:49: På vej ud til friluftsbadet sammen med Annika Sonne og Clara. Vi GIK så vi kunne få lidt sol imens.
13:10: I friluftsbadet. Vildt skønt... Nu er det sådan, at jeg bruger briller. Det leder ofte til nogle lidt pinlige situationer. Som da jeg havde planlagt at plante min krop på mit håndklæde ovre på græsset ved siden af poolen, hvor der lå nogle andre LME'ere. HELDIGVIS fandt jeg på at tage brillerne på - hvor jeg opdagede at det aldeles ikke var LME'ere, der lå derovre, men en flok solbrune drenge, der lå og solede sig og fremviste deres trimmede maver. *ups* Hvor havde det dog været pinligt, hvis jeg frejdigt havde smidt mig ved siden af en af dem...
13:35: JEG HOPPEDE FRA #_METERVIPPEN (det er hvad der sker, når man holder shift nede hele tiden, der skal stå 3-metervippen) !! Men det var for vildt! Da jeg stod der oppe, var jeg svimmel og viiildt bange for at hoppe (og viiildt bange for at bikinien skulle få lyst til at smutte af) - men jeg gjorde det!!
14:15: Jeg lå på græsset ved poolen (sammen med nogle LME'ere, IKKE de solbrune drenge fra 13:10) og slikkede sol.
14:45: Jeg kom ind i omklædningsrummet og opdagede at... DET EFTER 16½ ÅR ER LYKKES MIG AT FÅ FARVE. EN ORDENTLIG FARVE!!! Ih, hvor blev jeg glad! Så glad, at jeg sammen med Clara og Sonne bestemte mig for at gå hjem i bikini (dvs uden bluse) Så det gjorde vi... Vi var dog lidt i tvivl om det overhovedet var lovligt (senere fandt vi ud af at det var det) Vi var lykkelige over at Løgumkloster ikke var overrendt af mennesker, lige til vi kom til kirken... Ak og ve, der kom et helt bryllupsselskab imod os, og det var SÅ pinligt. Stilede kvinder i gallakjoler og mænd med stive jakkesæt vs. os tre efterskolepiger i bikini, shorts og ballerinasko. Vi smilede bare og prøvede at virke cool... Jeg ved ikke hvor godt det lykkedes os..
Men nu vil jeg smutte ud på den elskede plæne igen... hygge!
torsdag den 2. juni 2011
Vi har meget at takke Justin Bieber for
-I hvert fald en ting: at poptøserne mere eller mindre er uddøde. Altså dem, der vader rundt med extensions, leopardplettede toppe og pudderfjæs. Og for de fleste er poptøser = JB-fans, men dette vil de ikke have hængende på sig, og vælger derfor at skifte stil. Til min store fryd! Så tak, mr. Bieber! Ja, det er bare MIN teori...
I går var en dejlig dag med masser af solskin og derfor skulle bedsteforældrene da lige besøges - de havde deres ukrainske kontaktfamilie på besøg. Familien har boet i Danmark lidt tid, men snakker ikke så godt dansk. Det var så første gang jeg mødte familien og var ret spændt. I dagens anledning havde Lilla været så venlig at lære mig lidt ungarsk, og jeg var vældig stolt af at kunne sige 'goddag', 'tak', 'kanin', 'du er dum' og 'is' på ungarsk. Problemet var bare at... de jo var fra Ukraine så det hjalp ikke en skid. Men de var vældig søde, moren gik konstant rundt og duftede til blomsterne i haven og vi spillede bordfodbold med den 13-årige søn. Han var noget af en gentleman, for han lod min søster og mig få langt flere mål end vi burde (alligevel vandt han dog stort alle 12 gange) og han havde en taktik, jeg aldrig havde set før (ja, nemlig! En TAKTIK i bordfodbold!!!!!) tror jeg vil afprøve den en dag. Hæ hæ. Han sagde også (til min store forbavselse) at i Ukraine gik piger IKKE op i fodbold, det var simpelt hen ikke acceptabelt. Jeg måtte synke en gang og så for mit indre mig som ukrainsk pige i skoleuniform sidde og brodere puder, mens mændene i familien så Champions League-kamp i fjerneren. Gisp gisp. Godt man er dansker :D'
Dagen i går resulterede i tre store vabler på fødderne - jeg ved det her lyder klamt, men jeg elsker at punktere dem med en nål med sytråd i og så køre den igennem vablen. Den der fornemmelse, når vablen splatter og det sprøjter ud med væske, så man tænker "ha! jeg fik dig!!" Og om ikke jeg også lige skulle blive angrebet af endnu en skovflåt i går. Den havde sat sig et ret intimt sted, men jeg fik den heldigvis første forsøg. Pyha! Håber ikke I er døde af klamhed, men hvis I er, kan I jo evt. klage til mit oprydningsbureau ikke? Det er samtidig mit forsikringsselskab. Og jeg har allerede haft 4 kunder!!!
Abonner på:
Opslag (Atom)
