Og du vil opleve verden fra en ny synsvinkel. På denne herlige dag valgte jeg at løbe en tur i nye omgivelser. Så jeg løb i en hel anden retning, end den jeg plejer. Det fortryder jeg overhovedet ikke!! Først kom jeg forbi en ufattelig smuk mark, der var fuldstændig besået med dejlige kornblomster. Det tog næsten pusten fra mig...! Hold da op et syn, blå blomster overalt. Da jeg var kommet mig over fryden, valgte jeg en lille, fin sti midt igennem et mark/skov/hede-landskab. (Jeg fandt senere ud af at der faktisk var riffeljagt-sæson i netop dette område :S) Et farveorgie mødte mine øjne. Flere kornblomster, megastore margueritter, søde smørblomster, sjove gule ukendte blomster, lilla blomster og en masse andre. Der må jeg ud og lave en ordentlig sommerbuket en dag. Pludselig så jeg noget rødt. Min første indskydelse var: En ræv?? (*fnis* da jeg skrev dette, kom jeg først til at skrive 'røv') Men det var hverken en ræv eller en røv - det var et rådyr!! Men uheldigvis blev det forskrækket af store mig med mine tunge, trampende skridt, og fór ind i skoven. Med ét var jeg nået ud på en udefinerlig vej. Jeg vidste ikke helt hvor jeg var i verden (kun at jeg var nord for grænsen til Tyskland, og det var jeg ikke engang helt sikker på efter de mange kilometer) Men jeg fulgte min intuition og fortsatte ad den vej, der virkede mest sandsynlig. Pludselig tårnede sig noget op på vejen foran mig. En traktor. Fedt nok. Jeg måtte løbe helt ude i vejkanten (hvor der heldigvis ikke var højt græs eller brændenælder) og forsøgte at undgå at få sand og grus lige i facet. Som et lyn fra en klar himmel, blev jeg da angrebet af fluer. Når jeg så bagud, var der en SKY af dem efter mig. Der var nok mindst 20!! Jeg tænkte formærmet, at der var 2 grunde til at de sådan fulgte efter mig: 1. Jeg lignede en hest? 2. Jeg lugtede. Da jeg altså ikke plejer at svede særlig meget af kun at have løbet 4 kilometer, hældte jeg mest til det første. Så for at leve mig ind i rollen, viftede jeg med min hestehale fluerne væk, så godt det lykkedes mig. Men efter en halv kilometer,hang der stadig nogle stykker på, og fui, hvor var de nærgående! Jeg måtte presse munden godt sammen for at de ikke skulle begynde at udforske denne, og ja, det var bare klamt! Endelig forsvandt de. Så kom traktoren sandelig tilbage, og denne gang VAR der højt græs i vejkanten. Man løber bare utrolig charmerende i højt græs. Jeg var næsten nået ud på hovedvejen, da der for TREDJE gang kom et køretøj imod mig. Jeg ved ikke hvad det var, en mellemting mellem en traktor og en mejetærsker. Eller noget i den stil. Stakkels jeg måtte indse, at nu var der BÅDE højt græs og brændenælder i vejkanten, men man må jo lide for sit liv. Hellere løbe iblandt stikkende grene og eventuelle snegle end blive kørt ned af en landbrugsmaskine. Nej, vent, det med sneglene trækker jeg tilbage...
Som du nok kan høre, var det en interessant tur, og jeg løber den gerne igen :D
Ih, hvor jeg elsker Taylor Swift!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar