Men jeg fandt ingen skodder (nu var det også for mørkt til at se noget) og luskede skuffet ud derfra. I samme øjeblik jeg træder frem fra skuret, kommer lærer-Povl cyklende. Han slingrer for ikke at køre mig ned, og siger overrasket "Hej Ester..." "SHIT!" tænker jeg. Bare han nu ikke tror... Oh no... Lærerne på skolen er jo ikke helt dumme. Og hvorfor skulle jeg ellers luske rundt så tidligt om morgenen, hvis det ikke var for at ryge. Håber ikke han tænker sådan - det vil være min død!!!
Livet er ikke en dans på roser
Efter mit jeg-kan-sagtens-træde på-denne-sten-som-i-virkeligheden-er-en-skumgummidims-stunt i Knavvej skov (se tidligere indlæg) har jeg hammerondt i højre fod. Når jeg bøjer den, gør det vildt ondt :(
Wow! Den der lille wannabe-mus smeltede virkelig mit hjerte <3 Nuuuurg!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar