mandag den 27. juni 2011

Når alderen trykker

Det er just gaaet op for mig at mine haar er ved at graanes. Og at jeg er ved at blive gammel. Min veninde skal til at tage kørekort!! Jeg husker så tydeligt dengang vi fes rundt i vores brændeskur og legede fattige børn i vildmarken, og når vi byggede huler og lavede 'mad' bestående af mos, mudder og agern. Det var tider, var det!!  Og nu skal jeg så begynde på gymnasiet. Ud i den virkelige verden. Skræmmende og spændende.

Denne dag har jeg brugt på at gøre hovedrent på min gamle skole. Fra 8 til 15. Og en masse penge til mig ;) Mens jeg sad og skrubbede elendige blyantstreger af en radiator, faldt noget ned bag den. Et blåt tyggegummipapir med tilhørende tatovering. Nøj, jeg blev glad. Det er længe siden jeg sidst stødte på sådan et. Jeg husker i mine unge dage, når vi var i sommerhuset ved Vestkysten. Så købte jeg altid bunkevis af billige tyggegummier (25 øre pr. stk.) for at få tatoveringer og klistermærker. Derfor for jeg straks ud til vandhanen for at påsætte denne underlige'tatovering', der vist nok forestillede en snegl der krøb ud af en konkylie. Eller noget.

søndag den 26. juni 2011

Surrealisme

Hvor er det bare (som overskriften lyder) surrealistisk. Her sidder jeg i mit gode gamle orange hus og kigger ud i den blomsterfyldte have og spiser hjemmedyrkede radiser. Kliché på kliché. Og hurra for det. For det er da rart at være hjemme og endelig have 'fast grund under fødderne', men hvor er her uhyggeligt tomt... :( Det vil jeg dog lade være med at fokusere på, for efterskoletiden har virkelig været en overfed tid! Og jeg vil aldrig glemme alle de fantastiske mennesker der, som hver især har betydet noget helt specielt for mig :)

Noget andet, der bringer ufattelig mange minder med sig, er 'Lossepladsen'.



Denne blanding er intet mindre end verdens bedste... Da jeg var mindre, var det årets højdepunkt, når vi vendte vores bordeaux-røde peugeot (wow, fremmedord) mod Tyskerland for at købe slik og  bedst af alt: Lossepladsen! De røde fisk var (og er) de mest eftertragtede, hvorimod de kedelige brune var dem, der altid lå tilbage. Ja, man har skønne relationer til mange skøre ting.

torsdag den 23. juni 2011

Vand, vand og vand...

Så har jeg prøvet det også :) Altså at stå på vandski. Jeg ved ikke lige hvor smukt et syn det var... Inden var jeg bare helt cool og tænkte "Right, det skal jeg bare prøve" Jeg vidste godt det ikke ville blive let!! Jeg iførte mig våddragten, og med den røde neglelak og en høj hestehale følte jeg mig helt Charlies-Angels-agtig! Så gik det derudaf med speedbåden. Skal lige siges jeg lærte at svømme i 7. klasse og stort set ikke har svømmet siden :P Men jeg hoppede i det kolde vand, og fumlede og baksede rundt med de der ski'e ski. Jeg må have set ufattelig ynkelig ud, som jeg splaskede rundt i vandet og prøvede at træde vande, samtidig med at jeg monterede ski på mine fødder. Gisp, jeg er dårlig til at holde balancen i vandet! Der var en, der blev nødt til at komme ud og hjælpe mig, fordi jeg var så dårlig til det! Og jeg kom ikke engang op at stå, selvom det var tæt på den ene gang.  I stedet for lykkedes det mig at slå den stakkels hjælper ned med skiene et par gange.

Bagefter var der hygge på stranden med grillmad - mmmh... Og i går gik turen til HEIDEPAK!!! Det var så fedt, og jeg fik (endnu en gang) bevist hvor hardcore jeg er, ved at prøve alle de vilde ting!! *Wuh!* Sammen med Mourits, Peter Jensen og Daniel Lanting stod jeg i laaaang tid for at prøve "Krake", da det begyndte at styrte ned. Ikke bare *drypdryp*, nej *SPLASK!* Så vi stod der og blev gennemblødte. Men sjovt nok steg vores humør i takt med vandmassen. Over højttaleren lød informationer, men vi var jo turister, ikke, så vi bad en ansat om at oversætte det. Dette resulterede i at en tyrkisk tysker (ja, dem er der mange af i Tyskland) interesseret spurgte om vi var fra London..? Men 'Krake' stoppede - lige som alle de andre forlystelser. Liiige bortset fra... "Mountain rafting". Så der vandrede vi hen (da vi ikke kunne blive mere våde end vi allerede var) og tog 4 ture i træk i en eller anden stor badering igennem vandfaldslandskaber og store bølger. Hele vejen skrålede drengene mærkelige sange, og det var da bare super fedt!! Alt i alt en mega fed tur, selvom regnen dog... jeg vil ikke sige ødelagde (for det var da charmerende at sidde i bussen med gennemblødt bluse og stinkende våde sokker), men 'kom i vejen for' at vi kunne prøve alle tingene...

lørdag den 18. juni 2011

Hvem opfandt fysik eksamen?

Nåh... så må jeg jo hellere til det. Fysik eksamen var den mest frygtede hos mig!! Sidste år fik jeg 4, og dette skulle forbedres i år KOSTE HVAD DET VIL! Jeg håbede inderligt at trække madkemi, allerhelst emnet 'fedt nok'. For ligesom at udruste mig til at 'dø på den fede måde', iførte jeg mig Dorthea-Emilies fysik-nørd-t-shirt med billede af Det Periodiske System (t-shirten var str. XL) samt stribede striksokker i sandaler. Og så lige en skrabet hestehale. Yesss... Da jeg kom ind og skulle trække, var jeg i vildrede. Skulle jeg vælge mit yndlingstal og være en smule overtroisk? Eller bare lukke øjnene og nakke et nummer? Jeg valgte at vælge yndlingstallet, nr. 9. Til min enormt store fryd var det 'fedt nok'!!! Så det var jo ganske fedt :D

Men desværre hjalp det ikke særlig meget, for lige så snart vi bevægede os fra maddelen over til kemidelen, var jeg lost, og prøvede at snakke uden om. Det gik bare ikke, og resulterede i et 7-tal. Okay, meeen jeg var nu ikke helt tilfreds...Senere gik jeg en forfriskende tur, og pludselig skete det for mig, som altid sker i film. Især i gysere (som om jeg har set mange af dem *fnis*), når man panorerer hen over et mørkt område med buske, og så lige pludselig flytter kameraet et par buske tilbage. Jeg kom gående langs en mark, og havde netop passeret en gammel dame med tilhørende hund, da noget fangede mit blik. Jeg gik fire skridt tilbage, og sørgede for at den gamle dame ikke bemærkede mig. Der lå minsandten en lilla gajol-æske med blåbærsmag!! Jeg overvejede: samle den op? lade den ligge? hmm... Jeg samlede den op!!! Og opdagede til min forbløffelse at der var gajoler i den! Så dem pillede jeg møjsommeligt ud med en mælkebøtte-stilk og puttede fornøjet æsken i lommen :) En til til samlingen!!

onsdag den 15. juni 2011

Get moving

Og du vil opleve verden fra en ny synsvinkel. På denne herlige dag valgte jeg at løbe en tur i nye omgivelser. Så jeg løb i en hel anden retning, end den jeg plejer. Det fortryder jeg overhovedet ikke!! Først kom jeg forbi en ufattelig smuk mark, der var fuldstændig besået med dejlige kornblomster. Det tog næsten pusten fra mig...! Hold da op et syn, blå blomster overalt. Da jeg var kommet mig over fryden, valgte jeg en lille, fin sti midt igennem et mark/skov/hede-landskab. (Jeg fandt senere ud af at der faktisk var riffeljagt-sæson i netop dette område :S) Et farveorgie mødte mine øjne. Flere kornblomster, megastore margueritter, søde smørblomster, sjove gule ukendte blomster, lilla blomster og en masse andre. Der må jeg ud og lave en ordentlig sommerbuket en dag. Pludselig så jeg noget rødt. Min første indskydelse var: En ræv?? (*fnis* da jeg skrev dette, kom jeg først til at skrive 'røv') Men det var hverken en ræv eller en røv - det var et rådyr!! Men uheldigvis blev det forskrækket af store mig med mine tunge, trampende skridt, og fór ind i skoven. Med ét var jeg nået ud på en udefinerlig vej. Jeg vidste ikke helt hvor jeg var i verden (kun at jeg var nord for grænsen til Tyskland, og det var jeg ikke engang helt sikker på efter de mange kilometer) Men jeg fulgte min intuition og fortsatte ad den vej, der virkede mest sandsynlig. Pludselig tårnede sig noget op på vejen foran mig. En traktor. Fedt nok. Jeg måtte løbe helt ude i vejkanten (hvor der heldigvis ikke var højt græs eller brændenælder) og forsøgte at undgå at få sand og grus lige i facet. Som et lyn fra en klar himmel, blev jeg da angrebet af fluer. Når jeg så bagud, var der en SKY af dem efter mig. Der var nok mindst 20!! Jeg tænkte formærmet, at der var 2 grunde til at de sådan fulgte efter mig: 1. Jeg lignede en hest? 2. Jeg lugtede. Da jeg altså ikke plejer at svede særlig meget af kun at have løbet 4 kilometer, hældte jeg mest til det første. Så for at leve mig ind i rollen, viftede jeg med min hestehale fluerne væk, så godt det lykkedes mig. Men efter en halv kilometer,hang der stadig nogle stykker på, og fui, hvor var de nærgående! Jeg måtte presse munden godt sammen for at de ikke skulle begynde at udforske denne, og ja, det var bare klamt! Endelig forsvandt de. Så kom traktoren sandelig tilbage, og denne gang VAR der højt græs i vejkanten. Man løber bare utrolig charmerende i højt græs. Jeg var næsten nået ud på hovedvejen, da der for TREDJE gang kom et køretøj imod mig. Jeg ved ikke hvad det var, en mellemting mellem en traktor og en mejetærsker. Eller noget i den stil. Stakkels jeg måtte indse, at nu var der BÅDE højt græs og brændenælder i vejkanten, men man må jo lide for sit liv. Hellere løbe iblandt stikkende grene og eventuelle snegle end blive kørt ned af en landbrugsmaskine. Nej, vent, det med sneglene trækker jeg tilbage...

Som du nok kan høre, var det en interessant tur, og jeg løber den gerne igen :D

Ih, hvor jeg elsker Taylor Swift!