onsdag den 9. november 2011

Mit OD-eventyr

Hold da op! I dag har været den fedeste OD-dag nogensinde! (Og den første) Sammen med to piger fra klassen ville jeg da være med til at arbejde på OD-dagen for at skaffe penge til Perus regnskovs indbyggere. Planen var at tage toget til Brørup, hvor vi ville blive hentet af en fra min venindes efterskole, hvor vi skulle arbejde 5 timer. Friske og frejdige tog vi toget fra Vojens til Lunderskov, hvor vi skulle vente en time på toget til Brørup. Lunderskov er en flække. Eller... ikke engang! Stationen er bare en bunke beton midt i ødemarken, og så er der lige smasket nogle skilte op. Men vi gik på sightseeing i Lunderskov. Der var skam både Guldbageren, en blomsterbutik, 2 genbrugsbutikker og en SuperBrugsen. Men klokken var ikke engang 9, så intet havde åbent :( Nå, men vi tog tilbage til betonbunken og så vores tog komme. Troede vi. Efter en lille snak med konduktøren/kontrolløren (hvad i alverden hedder sådan en?), fandt vi så ud af, at vi skulle have været med et tog, der liiige var gået. Surt show, men hvad, humøret var stadig højt (okay... overdrivelse) og vi begav os igen ind i byen, for hvis vi satte os ned, ville vi højst sandsynligt få frosset tæerne af! Denne gang havde SuperB åben, og vi forsynede os med blandede nødder og Djunglevrål (min yndlingslakrids!!! bortset fra Läkerol ofc.) Vi tog så det rigtige tog til Brørup, og ringede til efterskolen. Men, men, men... Forstanderen var ikke i sit hyggelige hjørne, og hvæsede at det var vores eget problem, vi måtte selv finde en måde at komme derud, nu vi var en time forsinket.

Hvad gør man så? Går de cirka 7 kilometer og kommer endnu mere for sent? Blaffer hele vejen? Modet var ret langt nede men jeg kunne ikke lade være med at grine, fordi situationen var så komisk. Så fik jeg pludselig en skør ide. Først turde jeg ikke sige den højt, men vi var så langt ude at s****, at det var den eneste udvej. Vi skulle jo skaffe 900 kroner til OD på én eller anden måde... Det havde vi bundet os til, og da vi ikke kunne få dem fra efterskolen, måtte vi finde et alternativ. Min skøre ide gik ud på at gå fra butik til butik og spørge ejerne, om de ikke ville donere 50 eller 100 kroner, så vi kunne få skrabet 900 kroner sammen. Altså, vi gik tiggergang i Brørup! Og det virkede!! :O Om det var vores bønfaldende blik, ulykkelige historie, charmerende smil (riiight) eller fantastiske talegaver, vides ikke, men butiksindehaverne var skam flinke nok. Da vi havde været de 5 butikker igennem som Brørup består af, tog vi toget til Vejen og fortsatte der. Hold op, vi var heldige. Alle var søde og forstående, og vi fik set mange mærkelige små butikker. Til sidst havde vi skrabet pengene sammen, og var jublende lykkelige. Jeg blev positivt overrasket over, at folkene havde lyst til at hjælpe! Nogle steder gav ekspedienterne endda af egen lomme, fordi de ikke kunne tage pengene fra kassen, da det ikke var dem, der ejede butikken. Til sidst kunne jeg remsen udenad, og vi blev bedre og bedre til at ligne fortabte OD-arbejdere, der var lost i the middle of nowhere fordi den onde, onde efterskole havde slået hånden af os... ;) Så vi fik vores penge uden at have arbejdet. Eller... vi fik travet meget, og det var immervæk heller ikke ligefrem sommervejr! Brrrrr! Men hvor var det en fed dag, og hvor var det sjovt at gå rundt og tigge om penge. Det glemmer jeg ikke foreløbig!

2 kommentarer: