Sneglefobi... En frygtelig og lidelsesfuld sygdom. Den er faktisk ikke så kendt endnu, men hvis nogle forskere får brug for en forsøgsperson til at udvikle helbredelsesmetoder inden for sneglefobi på, melder jeg mig gerne. Mine bedsteforældre kom forbi i dag for at hapse de sidste mirabeller på vores træ, og i min ufattelige hjælpsomhed, vadede jeg iført slippers om bag i haven for at nå mirabellerne deromme. (Mirabeller er en slags blommer) Det skulle jeg dog aldrig have gjort!! Hvis jeg skal bevæge mig ind på et område med så mange snegle, skal jeg I HVERT FALD have knæhøje gummistøvler (eventuelt vaders), benbeskyttere og skudsikker vest på. De små kryb er overalt. Efter at have passeret hele 4 stk. på vejen, turde jeg ikke gå videre. Og da slet ikke vende om. Der stod jeg så i min rådvildhed og overvejede, om jeg skulle ringe efter Falck eller kalde på min bedstefar. Men jeg bed angsten i mig, og fortsatte. Man må jo lide for mirabellerne.
I dag besteg jeg nogle trin på voksen-stigen. Jeg:
1) Turde endelig bevæge mig ned i kantinen efter mad (havde glemt madpakke), og der var heldigvis ingen 2. eller 3. g'ere, der piftede/buhede. (Min store skræk)
2) Har lavet min egen marmelade!!! Med en blanding af rabarber og gulerod. Jeg er hammer stolt!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar