tirsdag den 26. april 2011

Om naglemærker og målmandsdebuter

Jeg ved godt det er lidt sent, men glædelig påske alle sammen :) Her i påsken er der hændt mig det sæææreeste!! Langfredag opdagede jeg pludselig en lille, rød plet i min højre håndflade. Jeg kradsede i det i den tro, at det var rester fra mors hjemmelavede jordbær/rabarbermarmelade, men det sad immervæk fast! Og så sved det lidt. Så gik det op for mig: Det måtte være et naglemærke lige som det Jesus fik langfredag. Jeg var meget ophidset over min opdagelse, og jeg følte ligesom mine arme stige lidt til vejrs som om jeg hang på et kors... Nej, pjat, men I må da indrømme det er sjovt, ikke? Okay, på den anden side var Jesus' tretommersøm nok lidt større end det bette mærke jeg har ;)

Til fodbold i dag skete noget skelsættende i mit liv. Jeg fik tildelt titlen 'målmand' af fussball-Poul (nok mest fordi jeg klumrede rundt i det ude på banen). I starten skete der ikke en skid og jeg overvejede at smide mig på græsset og slikke lidt sol. Hvilket jeg kunne have meget brug for, jeg tror seriøst jeg mangler nogle vigtige farvepigmenter! 3 gange er jeg blevet spurgt om jeg er albino... :( Men okay, jeg kan faktisk se en lille bitte smule forskel der hvor jeg har fået sol, og der hvor jeg ikke har. Yay... Nå, men tilbage til målmandssnakken. Der var kommet mere gang i spillet, og jeg fik derfor også mere at lave. Pludselig kommer der en bold farende med kurs mod mål. Jeg tænker: Den ryger nok ind, uanset om jeg gør et forsøg på at redde den eller ej. Så jeg har 2 valg:

1: Jeg kan strække min krop og gøre en heltemodig indsats for at afværge målet (men derved også risikere liv og lemmer og briller)
2: Jeg kan blive stående, helt passiv, og se bolden fise i mål.

Rigtigt gættet, jeg valgte valgmulighed nr. 2. Nok lidt taberagtigt, men hvad? - Jeg er ikke målmand! Det sagde jeg også til Poul, og han kunne godt se det fornuftige (som hans sagde: Jeg tror heller aldrig Fernando Torres har stået på mål - og hentydede derved til min fine Spanien-bluse.) Det var så første og sidste gang jeg legede målmand...

Dagens citat (fra psykologi):
Marianne: Så skal vi til den sidste spiseforstyrrelse, det er overspiserne.
Helene: Hmm...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar