Okay, jeg må indrømme, at min bedømmelse af sangene til dette års Melodi Grand Prix måske var lidt hårde... For især to har fanget mig efterfølgende, selvom det er svært at bedømme, når man ikke har hørt dem live. Disse nævnte sange er.
Daze - "We own the universe"
Jeg bliver så glad i låget af den sang. Den er indbegrebet af kliché, men Melodi Grand Prix er den gang om året, hvor klichéer er velkomne. Omkvædet sidder indprentet i min hjerne, og selvom sangen ikke rigtig har et revolutionerende indhold, er den hyggelig. Dog får den meget svært ved at vinde, da Simone er udnævnt som storfavorit. (Dog ikke i min optik - i hvert fald ikke indtil videre.)
Emmelie de Forest - "Only teardrops"
Sangen skiller sig ud i mængden af popsange dette år. Hvorfor ved jeg ikke, måske pga. fløjten og sangerens meget sympatiske person. Desuden er omkvædet ekstremt let at huske, og hun synger jo godt! Er heller ikke så kendt, hvilket er et plus hos mig, da jeg synes det er træls, at det snart kun er kendte sangere, der stiller op. Hvor bliver folket af??
lørdag den 26. januar 2013
onsdag den 23. januar 2013
Lækre amerikanske brunchpandekager
Amerikanske
brunchpandekager
Ingredienser (20 små
stk.):
2,5 dl. skummetmælk
150 g. hvedemel
1 æg (blommen kan
udelades)
1 spsk. sukker
1 knsp. groft salt
1 tsk. bagepulver
25 g. smør
Bland
alle de ovenstående ingredienser i en skål, til dejen er ensartet. Varm panden,
evt. en spejlægspande eller blinispande, og kom en lille smule smør på. Kom
dejen på panden i klatter, som skal flyde ud af sig selv (ca. ½ dl.). Bag dem,
indtil overfladen bobler og undersiden er lysebrun. Vend pandekagerne og bag
videre. Det tager et par minutter på hver side.
Kilde: Alletiders Kogebog
Jeg lavede pandekagerne til min fødselsdag, de kan varmt anbefales!! Gerne sammen med frugt eller sirup, mmmh...
tirsdag den 22. januar 2013
Lykken ved at eje røde handsker
Vejret var perfecto til en løbetur af de længere i går, så jeg tog turen ud til Dyrehaven. Jeg havde kun lukket lågen bag mig, da jeg fik øje på en flok rådyr ved foderstedet. Den store, skrækindjagende han så olmt på mig med sine små øjne og fulgte mig, indtil han ikke længere kunne se mig. Se, det var klamt, og jeg forsøgte at smile beroligende og huske mig selv på, at disse dyr ikke var aggressive. Indtil den næste flok mødte mig... De var endnu tættere på og endnu flere. Endnu mere uhyggelige. Det gik langsomt op for mig, at jeg var det eneste menneske i skoven - sammen med hundrede rådyr.
Dernæst indtraf skrækmoment # 2... Jeg hørte skud i det fjerne. Var det mon jægere? Var det mon derfor, jeg ikke havde mødt andre i skoven? Fordi det var jagtsæson? Men var det ikke liiige lovligt tidligt? Pludselig strejfede en beroligende tanke mig (det er her, de røde handsker kommer ind i billedet) For hvilken jæger ville dog skyde på et rådyr med røde handsker? Nej, lige præcis. Så jeg slap helskindet gennem skoven. Men der ser I, hvor vigtigt det er at have et par frygteligt grimme pang-farvede røde handsker. They might save your life, dear... Senere måtte jeg indrømme for mig selv, at grunden til, at der ikke var andre mennesker i skoven, nok var, at mandag kl. 14:18 ikke er det mest ideelle gå-tur-tidspunkt...
Dernæst indtraf skrækmoment # 2... Jeg hørte skud i det fjerne. Var det mon jægere? Var det mon derfor, jeg ikke havde mødt andre i skoven? Fordi det var jagtsæson? Men var det ikke liiige lovligt tidligt? Pludselig strejfede en beroligende tanke mig (det er her, de røde handsker kommer ind i billedet) For hvilken jæger ville dog skyde på et rådyr med røde handsker? Nej, lige præcis. Så jeg slap helskindet gennem skoven. Men der ser I, hvor vigtigt det er at have et par frygteligt grimme pang-farvede røde handsker. They might save your life, dear... Senere måtte jeg indrømme for mig selv, at grunden til, at der ikke var andre mennesker i skoven, nok var, at mandag kl. 14:18 ikke er det mest ideelle gå-tur-tidspunkt...
lørdag den 19. januar 2013
Øjeblikket alle har ventet på...
... med gru...
Denne blog fyldes nu igen med hjertelig Melodi Grand Prix-varme. For det er jo om en uge, mine damer og herrer, at det går løs med Dansk Melodi Grand Prix 2013. I den anledning har jeg taget et smugkik på sangene, og er nået til følgende konklusion: Vi vinder ikke i Malmö i år... SAMTLIGE sange er blottet for al subjektivitet og minder uudholdeligt meget om hinanden. Samme stil, samme rytme, samme dance-beat, samme irriterende pop. HVOR er originaliteten? Nu kan jeg kun udtale mig på baggrund af de 40 sekunder, jeg har hørt af hver sang, men jeg mener dog at kunne sige følgende:
1. Frederikke Vedel "Jeg har hele tiden vidst det"
Hårrejsende irriterende dansk ligegyldig pop.
2. Brinck "Human"
Kedelig sang, men hans stemme er nu dejlig. Desværre, makker, din sang forsvinder i mængden.
3. Katie Hall "I'm not alone"
Jeg er allerede løbet tør for udtryk. Noget jeg kan høre Medina synge for mit indre.
4. Louise Dubiel "Rejs dig op"
Neighbours-efterligning MUCH!! Bare trist...
5. Daze "We own the universe"
Her har vi trods alt lidt anderledes, og ikke bare en ensom solist. Sangen siger dog ikke rigtig andet end at gruppen ejer universet... Godt for dem.
6. Simone Egeriis "Stay awake"
Her troede jeg, Simone skulle synge en smuk kuldegysningsgivende ballade, men hun spilder sin stemme på en ufattelig klichéfyldt popsang.
7. Jack Rowan feat. Sam Gray "Invicible"
Flot harmoni til tider, men beatet irriterer mig med dets ligegyldighed.
8. Emmelie de Forest "Only teardrops"
Måske lidt potentiale, men den adskiller sig ikke så meget fra de andre. Dog lidt mere grand prix-agtig.
9. Albin "Beautiful to me"
Alt for neutral og objektiv. Intet mere at sige.
10. Mohammed "Unbreakable"
Mulig vinder, men intet usædvanligt her.
Min konklusion: 10 meget dygtige sangere, der ikke får deres potentiale frem igennem det ensformige sangvalg. HVORFOR er der ikke en, som skiller sig ud og får hårene til at rejse sig på armene? Fordi Danmark er en efterligner-nation. Vi nakker Loreens beat fra sidste år, tilsætter en meningsløs tekst, og tror, vi kan vinde. Men NEJ. Jeg vil hellere have 9 elendige sange og 1, der virkelig rykker, end 10 middelmådige sange, der alle minder om hinanden. Sørgeligt, Danmark, sørgeligt.
Måske lyder jeg lidt for hård, for alle sangerne har nogle fantastiske stemmer, jeg mangler bare sangEN. Den er ikke iblandt de 10, og jeg kan slet ikke udpege min favorit, da alle sangene er så ens.
Denne blog fyldes nu igen med hjertelig Melodi Grand Prix-varme. For det er jo om en uge, mine damer og herrer, at det går løs med Dansk Melodi Grand Prix 2013. I den anledning har jeg taget et smugkik på sangene, og er nået til følgende konklusion: Vi vinder ikke i Malmö i år... SAMTLIGE sange er blottet for al subjektivitet og minder uudholdeligt meget om hinanden. Samme stil, samme rytme, samme dance-beat, samme irriterende pop. HVOR er originaliteten? Nu kan jeg kun udtale mig på baggrund af de 40 sekunder, jeg har hørt af hver sang, men jeg mener dog at kunne sige følgende:
1. Frederikke Vedel "Jeg har hele tiden vidst det"
Hårrejsende irriterende dansk ligegyldig pop.
2. Brinck "Human"
Kedelig sang, men hans stemme er nu dejlig. Desværre, makker, din sang forsvinder i mængden.
3. Katie Hall "I'm not alone"
Jeg er allerede løbet tør for udtryk. Noget jeg kan høre Medina synge for mit indre.
4. Louise Dubiel "Rejs dig op"
Neighbours-efterligning MUCH!! Bare trist...
5. Daze "We own the universe"
Her har vi trods alt lidt anderledes, og ikke bare en ensom solist. Sangen siger dog ikke rigtig andet end at gruppen ejer universet... Godt for dem.
6. Simone Egeriis "Stay awake"
Her troede jeg, Simone skulle synge en smuk kuldegysningsgivende ballade, men hun spilder sin stemme på en ufattelig klichéfyldt popsang.
7. Jack Rowan feat. Sam Gray "Invicible"
Flot harmoni til tider, men beatet irriterer mig med dets ligegyldighed.
8. Emmelie de Forest "Only teardrops"
Måske lidt potentiale, men den adskiller sig ikke så meget fra de andre. Dog lidt mere grand prix-agtig.
9. Albin "Beautiful to me"
Alt for neutral og objektiv. Intet mere at sige.
10. Mohammed "Unbreakable"
Mulig vinder, men intet usædvanligt her.
Min konklusion: 10 meget dygtige sangere, der ikke får deres potentiale frem igennem det ensformige sangvalg. HVORFOR er der ikke en, som skiller sig ud og får hårene til at rejse sig på armene? Fordi Danmark er en efterligner-nation. Vi nakker Loreens beat fra sidste år, tilsætter en meningsløs tekst, og tror, vi kan vinde. Men NEJ. Jeg vil hellere have 9 elendige sange og 1, der virkelig rykker, end 10 middelmådige sange, der alle minder om hinanden. Sørgeligt, Danmark, sørgeligt.
Måske lyder jeg lidt for hård, for alle sangerne har nogle fantastiske stemmer, jeg mangler bare sangEN. Den er ikke iblandt de 10, og jeg kan slet ikke udpege min favorit, da alle sangene er så ens.
fredag den 11. januar 2013
Lidt vrøvl fra hende den voksne
Det er på denne tid af året, at jeg standes med et brag af omstændighederne og årstiden og jordes i gulvet med den konstatering, at julen er ovre. Den er passé, og der varer et helt år, før julen kommer igen :( Julen er altid så hurtigt ovre, og det er nu ikke længere tilladt at skippe en løbetur til fordel for en amerikansk julefilm i sofaen eller proppe sig med pebernødder. Nej, halløjsa til den barske hverdag! Ingen julebelysning til at hygge sig under på cykelturen til skolen. Det er som om sandheden går op for en sådan en kold januardag, og på sine gamle dage må man nikke vemodigt i lænestolen foran kaminen og filosofere sig til fjerne steder med evig vår og lykke. Som det nok fremgår, er jeg blevet mere poetisk på det sidste, det er som om alderen trykker, så jeg er ved at vænne mig til tanken om dyreprogrammer på DR2 og fløjlsuppe (som jeg ikke ANER hvad er)
Men her er lidt til drømmeriet:


Men her er lidt til drømmeriet:

søndag den 23. december 2012
Julegave til mig selv :)

Jamen, det ER da ikke noget at sige til, at jeg har forelsket mig i ovenstående sko, vel?? Det var først, da de pludselig stod på mit værelse, flået ud af indpakningen, at det strejfede mig, at jeg i disse sko nærmer mig de 190 centimeter... Og at mit knæ absolut ikke vil elske mig for at have købt dem. Og at jeg sikker ikke engang kan gå i dem. I det mindste passer de Askepot-perfekt, så vi må være meant to be. Hvem kan se de kostede under 200 kr, når de ligner en million?? Man skal vel forkæle sig selv lidt en gang imellem, ikke??
Og når denne kjole engang kommer i min størrelse, er den så absolut også min. Godt jeg får SU fra januar...
lørdag den 22. december 2012
Ekskursion # 2 - Pinlige øjeblikke...
Som før nævnt, spenderede jeg tre dage af min tid på en ekskursion til København og var blandt andet på kunstmuseet Louisianna, hvilket var en ganske udmærket oplevelse. Bortset fra at min billedkunstlærer bagefter fik den fikse ide, at vi skulle bruge en hel AT-uge på at lave selvportrætter, som vi var blevet inspireret af på dette museum. Altså hele 3 styks! Et naturalistisk, et ekspressionistisk og et valgfrit. Gotta love billedkunstlinjen...
Men det var slet ikke det, jeg ville skrive, næ nej. I København har de åbenbart en anden opfattelse af dame- og herretoiletter, for begges skilte har KJOLE PÅ! Synes jeg... Det resulterede i hvert fald i, at jeg frisk og frejdig sjoskede ind på herretoilettet og fik noget af et sjok, da en af mine klassekammerater (en dreng, for god ordens skyld) stod ved et af pissoir'erne langs væggen.
Min første indskydelse: "HVAD laver han på dametoilettet???"
Min anden indskydelse: "Er dette et multi-toilet?"
Min tredje indskydelse (da han havde spurgt mig, hvad jeg lavede her): "Er dette virkelig herre-toilettet?"
Jeg skyndte mig ud igen med røde ører og turde ikke komme ud fra dametoilettet igen - troede aldrig jeg kunne se ham i øjnene igen. Og da jeg langt om længe kom ud, havdehan naturligvis fortalt ALLE om min lille fadæse, og DET var pinligt...
Men det var slet ikke det, jeg ville skrive, næ nej. I København har de åbenbart en anden opfattelse af dame- og herretoiletter, for begges skilte har KJOLE PÅ! Synes jeg... Det resulterede i hvert fald i, at jeg frisk og frejdig sjoskede ind på herretoilettet og fik noget af et sjok, da en af mine klassekammerater (en dreng, for god ordens skyld) stod ved et af pissoir'erne langs væggen.
Min første indskydelse: "HVAD laver han på dametoilettet???"
Min anden indskydelse: "Er dette et multi-toilet?"
Min tredje indskydelse (da han havde spurgt mig, hvad jeg lavede her): "Er dette virkelig herre-toilettet?"
Jeg skyndte mig ud igen med røde ører og turde ikke komme ud fra dametoilettet igen - troede aldrig jeg kunne se ham i øjnene igen. Og da jeg langt om længe kom ud, havdehan naturligvis fortalt ALLE om min lille fadæse, og DET var pinligt...
Abonner på:
Opslag (Atom)