torsdag den 19. april 2012

Glæder mig over at kunne præsentere to særprægede sange fra Cypern og Letland! Den første er lidt af en favorit til at vinde esc 2012, meeen... ikke, hvis du spørger mig! Sangen er ufattelig ensformig (men fængende) og musikvideoen er ret afskyelig og minder lidt om noget Lady Gaga-efterligning-halløj. Og sangeren har en stor næse. Svært at bedømme hendes stemme,d a hun synger playback på de fleste såkaldte "Live-klip" jeg har fundet... Brug af autotune? Måske!

Ivi Adamou med "La la love"


6 stjerner for en okay party-sang


Sangen fra Letland er ligeledes en gedigen popsang, melodien er faktisk ret sød og meget let at få ind i knolden. Jeg kunne have postet den officielle musikvideo, men syntes ikke I skulle snydes for live-versionen :D Hendes stemme er ikke heeeelt tip top, men udklædningen derimod... (fnis!) Tror sangen er for dyb til hende. Hendes ansigt skræmmer mig lidt, hun har et ufatteligt stirrende udtryk, der vil hjemsøge en i sine drømme...

Anmary med "Beautiful song"



6 stjerner for en lidt anonym sang, men den er sød og uskadelig.
Hun kunne dog bruge lidt sangtræning (wikipedia siger hun er sanglærer? Det forklarer manglen på lettiske sangere, sorry)


tirsdag den 17. april 2012

Countdown...

39 dage tilbage... Til noget så storslået som det europæiske melodi grand prix <3 Fra nu af og til den store dag (26. maj) vil jeg en gang imellem here on tha blog gennemgå et par af sangene, så I er forberedte!! (Hvis der overhovedet er andre under 20 i hele DK end mig, der rent faktisk ser det) Skidt, pyt :D Jeg vurderer sangene og giver dem stjerner fra 1-10. Karakteren gives udfra sangen og sangeren (ikke musikvideo eller sceneshow!!)

I dag skal vi hilse på 3 af sangene, der er meget forskellige... Meget...! Alt fra russiske Babuska-damer (nej, jeg gad ikke søge på google efter den rigtige stavning... stavning? Stavemåde? Stavelse? Nå, nok om det) til en minimalistisk musikvideo, der indeholder kridt og små drenge!

Først præsenterer jeg de kæreste, russiske bedstemødre, I nogensinde har set! Hundrede procent! I starten tænker man: "Please, sig det er en joke!", men når virkeligheden går op for en, og man finder ud af, at det IKKE er en joke, bliver man helt mundlam og begynder at blive glad for lille, trygge, pølseelskende Danmark...

Buranovskiye Babushki med "Party for everybody" (tro mig, hvis de bessemødre kan være med, er det så sandelig for 'everybody'!!!):



Gotta love them... "Paaaarti får evribådi"
3 stjerner... Stemmerne er ikke noget at prale med, og sangen kunne jeg have skrevet (hvis jeg kunne russisk) Men søde er de :D


Montenegro tror åbenbart de kan negle stemmer ved at sangeren hedder Rambo, men næh nej, ingen ros herfra... En 'midaldrende mand', der tror han er lækker. Værre bliver det ikke, og videoen er ganske sørgeligt dårlig! En gang l***. Men vil man have et godt indblik i den montenegrinske kultur, kan den svagt anbefales...

Rambo Amadeus med Euro Neuro:



5 stjerner... men kun liiige knap...!


Fra plat humor til høje, albanske toner sunget af Rona Nishliu, der gør sit job med bravour! MEGET speciel sang, flere gange tænkte jeg: "No way... nu synger hun falsk" men indså så, at melodien faktisk ville have været falsk, hvis alle andre end hende havde sunget den! Cirka... Der er noget musicalstjerne over hende, og den meget enkle, sort/hvide video skaber ro, når man ser den. Klart et kig værd, og jeg føler min musikalske horisont er udvidet markant efter at have hørt denne sang. Som jeg faktisk godt kan lide...



ER det en kjole eller... en firkantet dims, hun står i?? Det evindelige spørgsmål... Rona får 8 stjerner. Sangen kunne være bedre, men hendes stemme derimod er PERFEKT!!!

torsdag den 22. marts 2012

Pølsemanden

Denne novelle indsender jeg til en novelle-konkurrence, så hvis nogen føler meget for at give konstrkutiv (eller destruktiv, for den sags skyld) kritik, er I velkomne!


Man kalder ham pølsemanden. Hver dag triller han ned i gågaden med sin pølsevogn og parkerer den på hjørnet mellem apoteket og boghandleren. Det har han gjort i 11 år. Han er en sand menne-skekender, og er god til at observere og aflæse folks bevægelser og ansigtsudtryk. Han sælger pølser i al slags vejr, men i dag arter vejret sig fra sin bedste side af. Solen skinner allerede fra morgenstunden, og der er næsten ingen vind. Pølsemanden åbner lugen, og ser ud på gågaden. Endnu er der ikke mange mennesker, og butikkerne er først ved at åbne. Ekspedienter ruller tøj-stativer ud på gaden, sætter sko på borde og anretter prisskilte, mens ældre damer trisser gennem byen med deres stof-indkøbsnet. Over for pølsevognen er tøjbutikken ved at åbne, en ung eks-pedient står og vurderer mannequinerne i udstillingsvinduet, der er præget af farverne orange og grøn. Forårsfarver, tænker pølsemanden, og løfter blikket op mod den lyseblå himmel. Vejret er lige til at blive i godt humør af, og der kan endda høres den svage, men livsbekræftende lyd af fuglesang fra træerne rundt omkring kirken. 

   Først på dagen plejer der ikke at komme så mange kunder, men pølsemanden kan alligevel godt lide at være tidligt ude, så han kan nå at opleve dagen fra starten af. Han retter lidt på ketchup-flaskerne, så etiketterne vender ud mod gaden, og giver sig til at læse lidt i gårsdagens avis. Det sprutter på risten ved siden af ham, og duften af fedt og ristede pølser fylder den lille vogn. Dagens første kunde indfinder sig efter nogle minutter, en lille, kraftig mand med dynejakke og arbejds-bukser.
"En almindelig hotdog med det hele," lyder bestillingen. Pølsemanden nikker, tager hurtigt en perfekt ristet pølse og kommer den i et flækket brød, for derefter at forsyne den med ketchup, syltede agurker samt rå og ristede løg. Manden tager imod, og finder pungen frem fra baglommen, samtidig med at en midaldrende dame dukker op ved lugen og ser på de laminerede skilte med billeder af pølsevognens sortiment. Pølsemanden retter opmærksomheden mod hende og nikker tilfreds. Det skal nok blive en god dag.

   Når klokken bliver hen ved middagstid, ser Pølsemanden tit drenge og piger komme fra skole, trækkende med deres cykel gennem gågaden. I dag har han fået øje på en dreng, han ser ikke ud til at være meget mere end syv år, og står og skæver forsigtigt hen til pølsevognen. Han famler ved noget, han har i sin hånd, og går til sidst hen til vognen med beslutsomme skridt.
"Jeg vil gerne bare have et ristet brød," siger han med spinkel stemme, og rækker hånden op med småmønter i. Pølsemandens grove hånd virker som en kæmpes ved siden af den lille barnehånd, og han kommer uvilkårligt til at klukke lidt. Drengen ser forskrækket ud, og Pølsemanden skynder sig at smile venligt.
"Det skal du få, lille ven." Han blinker beroligende og rækker ham det ristede brød. Drengen takker, og forsvinder i mængden af folk. Pølsemanden ser efter ham, og får øje på en ludende skikkelse nogle meter længere henne. Det er en af hans altid trofaste kunder, der er på vej hen for at få sin daglige snak og franske hotdog. Han får øje på Pølsemanden, og løfter den ene hånd til hilsen. Inden han er henne ved vognen, har Pølsemanden lavet hans hotdog. Manden griner fornøjet.
"Jeg begynder at blive bekymret for, om jeg kommer her for tit, når du ved, hvad jeg skal have, uden at jeg behøver at åbne munden." Pølsemanden smiler. Den har han hørt fra manden før, men det gør ikke noget. Han kan lide rutinerne.
"Det var ellers en elendig kamp i går," brummer manden, tager en stor bid af sin hotdog og fortsætter smaskende: "Man skulle ikke tro det var United på banen, men en flok amatører, der aldrig havde rørt en bold før." Han snøfter foragteligt og kigger på Pølsemanden for at få respons. Denne nikker bifaldende, og vender nogle af pølserne på grillen.
"Det kan du have ret i, men lad os håbe de tager Chelsea på lørdag, ellers ser det godt nok skidt ud. En ny midtbanespiller ville heller ikke være af vejen."
"Næh…" Manden trækker på det, og propper den sidste bid hotdog ind i munden, så hans gullige tænder kommer til syne.
"Nå, men vi ses du, jeg skal hurtigt videre." Han nikker til Pølsemanden, gør en vinkende bevægelse med hånden, og forsvinder. 

   Sådan går dagen, og da Pølsemanden ved firetiden, kaster et diskret blik på uret, er han overrasket over, hvor hurtigt tiden er gået. En time endnu, tænker han, og så vil han begynde at pakke sammen. Solen er på vej væk, og samtidig med at menneskemængden i byen tynder ud, begynder det at blive køligere. Pølsemanden skutter sig, men kniber øjnene sammen, da han får øje på en høj, frakkeklædt mand, der står nogle meter derfra. Han virker usikker og tøvende, som om han er i tvivl om noget, men til sidst bevæger han sig i retning af pølsevognen. Det giver et gib i Pølsemanden, da han genkender manden. De har ikke set hinanden i mindst 15 år, ikke siden de gik i samme klasse i gymnasiet. Manden ser ned i jorden, men løfter blikket, da han åbner munden for at afgive sin bestilling. Et forbløffet udtryk jager hen over ansigtet, og han forsøger ikke at skjule overraskelsen over genkendelsen. "Jørgen, er det dig?" buser det ud af ham. Pølsemanden nikker smilende.
"Ja, det er det skam. Det er længe siden, Per, hvordan går det?"
"Jo, tak. Det går da meget godt." Han nikker bekræftende, og peger på en af frankfurterne på grillen.
"Kan jeg få sådan én med brød og ketchup til?"
"Det kan du tro." Pølsemanden tager en pølse med tangen, og mærker Pers øjne på sig. Denne rømmer sig diskret.
"Så du blev altså pølsemand, Jørgen?" Sætningen bliver hængende i luften, og Pølsemanden svarer ikke med det samme. Han trækker på skuldrene, og ser manden stift ind i øjnene.
"Ja, jeg blev pølsemand. Hvad med dig, Per, hvad går du og laver?"
"Årh, det…" Han tøver, og ser nærmest undskyldende op på Pølsemanden, da han fortsætter.
"Jeg er advokat." Han flytter blikket over til paptallerkenen, som nu ligger foran ham, og tager de sorte skindhandsker af, inden han ruller frankfurteren ind i en serviet og tager den i hånden.
"Og så trængte du lige til en tur ned til pølsevognen i middagspausen, eller hvad?" Per smiler anstrengt. "Faktisk bor jeg ikke her i byen mere, jeg er her bare til et møde. Og ja, det trak ud, så jeg havde brug for at få lidt luft." 

   En høj, ringende lyd afbryder ham, og han lægger hurtigt pølsen ned på tallerknen, tørrer hænderne i servietten, og finder febrilsk en mobil frem fra frakkelommen. Efter et kort blik på skærmen, tager han den op til øret.
"Er det dig, Anette?" Pølsemanden vender sig væk fra Per, for ikke at virke påtrængende, og tørrer nogle sennepspletter op med en fugtig karklud. Det er dog umuligt ikke at opfange samtalen, da han taler ret højt, og nu virker han irriteret.
"Nej, det kan jeg da ikke, jeg er til møde, skat. Hvis hun er blevet syg, må du tage ned og hente hende, du arbejder tættere på børnehaven, end jeg gør." Han ser på sit armbåndsur, og rynker brynene.
"Jeg kan slet ikke nå det, og jeg kan ikke gå glip af mødet. Vil du ikke tage dig af det? Tak, skat." Han kommer telefonen ned i jakkelommen igen, og møder Pølsemandens øjne.
"Min datter har åbenbart fået en omgang influenza. Det var ikke lige planlagt." Pølsemanden brummer, og nikker forstående.
"Det sker jo." "Nå, jeg må nok hellere tilbage nu, det var hyggeligt at møde dig," siger Per henkastet, og finder pungen frem. Han fumler med den og roder rundt i den.
"Her er en halvtredser, behold resten." Han lægger sedlen på bordet, nikker kort, og går med hastige skridt væk fra vognen. Pølsemanden ser efter ham med et tankefuldt blik. En bølge af taknemmelighed skyller ind over ham, og han smiler langsomt.
"Farvel, Per.

tirsdag den 13. marts 2012

Det kulturelle menneske

Ja, jeg bøjer mig i støvet og trækker mine fine ord om fast blogning 2 gange om ugen tilbage, for alle ved jo jeg ikke kan holde det :/ Der sker bare heller ikke særlig mange spændende ting for mig lige nu... Men i dag var (omsider) en undtagelse, da undertegnede og hendes billedkunsthold var på eksursion til Aros i Århus. Mine fordomme var tårnhøje, da jeg er en fjende af (især moderne) kunst. Min holdning: Væk med AL statsstøtte til kunst. Kan man ikke sælge og få penge for sit eget l***, skal staten immervæk heller ikke 'bidrage med støtte'. Nå, men Aros bestod sandelig ikke kun af guldindrammede malerier fra 1900-tallet. Det værk, jeg var mest imponeret af, var "Boy", en kæmpestor skulptur af en dreng, og den er skræmmende virkelig, bortset fra størrelsen. Hver en blodåre og sene kan ses!

 

 

Der blev også tid til 1½ timers frokostpause på Strøget i Århus, der for mit vedkommende førte til et glædeligt besøg i Søstrene Grene og indkøb af verdens bedste lakrids-te, som jeg nyder i dette øjeblik. Hele vores køkken stinker af lakrids, min mor er ved at gå ud af sit gode skind, mens jeg er i den syvende himmel. Og så kommer der endda snart Spise med Price, kan livet blive bedre??

mandag den 5. marts 2012

Hindbær-havregrød

Det er ikke så tosset, som det lyder...! Og det smager altså super lækkert og er nemt at lave :D Opskriften er fra FamilieJournalen, se link efter opskriften.


Hindbær-havregrød

Ingredienser (1 pers.):
1 dl. havregryn
2 dl. vand
½ dl. hindbærsaft
1 dl. frosne hindbær
Ristede kokosflager

Kog havregrynene med vand og saft i 5 min. under omrøring. Tilsæt hindbærrene og varm grøden igennem. Server grøden i portionsskåle med ristede kokosflager på toppen. 

tirsdag den 28. februar 2012

Man må yde...

...før man kan nyde:

Først dette...



Så dette!! (wunderbar)



Og dette <3

mandag den 27. februar 2012

Næh nej!

Og jeg som troede løbeture var til for at klare sindet og give én overskud...
- Men når man på ruten finder hele SYV ødelagte/regnvåde Läkerolæsker, så kan man ikke andet end at blive i trist humør :(

Twitter / Recent images by @evelinahansson