onsdag den 8. juni 2011

Fornuft og følelse

Ja, så har man jo fået set den :D Sammen med Lilla og Helene i går - vi lavede en ganske syg bedrift! VI FORMÅEDE AT SNYDE PIA!! Vi (eller... mest Helene, den hypertøs) var nok lidt højrøstede, og kommenterede på et tidspunkt, at pigigen (i filmen)'s kjole var lilla. Så hørte vi en skramlen ved døren, og for hurtigt i vores udgangspositioner: Mig med kryds og tværs, Lilla med fysiklektier og Helene som en der skulle have hjælp til fysik (selv om hun ikke skal op i det, men det vidste Pia jo ikke) Så vi sad der og var åh, så uskyldige og plaprede løs om alt muligt, for at hun ikke skulle gennemskue vores egentlige foretagende. Men hvor var det svært at holde masken. Pia troede lige hun havde bustet Helene og Lilla i at være på mit værelse (det var de jo også) men det var meget værre - vi så jo film! Dette vidste hun jo ikke, og de to piger fik lov til at blive og 'lave fysik sammen med mig'. Hehe... Så var det highfive og vi så videre. Hold da op, der blev snakket meget under "Fornuft og følelse" der varede 2½ time! Når Helene ser film, går det helt galt. Hun forstår lige at smadre romantikken. Eksempel: Den unge pige sad med et blomstret sjal, der havde været hendes næsten-kærestes oldemors. Hun sad så der med sjalet og der hørtes smuk musik i baggrunden, da Helene udbryder: "Det ligner havregryn." *tjubang* og romantikken forsvandt. Men Helene (hvis du læser dette), det er underholdende at se film med dig og høre dig analysere folks øjenbryn og give dem underlige navne (folkene, ikke øjenbrynene. Så gakket er hun trods alt ikke) :D

Jeg er kommet godt i gang med at spille guitar nu - det er for fedt!! Jeg elsker det simpelt hen!!

Miami 2 Ibiza ♕

Og denne her kan man heller stå for, vel?? Hvor er den sød <3

Sygt at jeg har over 4000 visninger nu her på The Blog - tak skal I have, alle sammen ;)

tirsdag den 7. juni 2011

Næh,nu må jeg...

...bede om mine himmelblå underbukser...! (Faktisk en ganske underlig talemåde, da den ingen mening giver. Og jeg er ikke engang sikker på om jeg har skrevet den rigtigt) Jeg var til matematik eksamen i dag, hvilket gik over AL forventning! Jeg var psyko nervøs, men det gik ganske fint, og censor var vildt nice :) Da jeg skulle have karakter, havde jeg en forhåbning om måske at kunne få et 10-tal, men nej! Censor proklamerede, at der var ingen tvivl om at det var et rent 12-tal. Der måtte jeg synke en klump, for det var et smukt øjeblik. Jeg kunne høre et 'halleluja-kor' i baggrunden og havde julelys i øjnene, da jeg bevægede mig ud til den forventningsfulde menneskemængde der ventede udenfor. Så havde jeg ellers fri fra kl. 9:30 og resten af dagen - ja, jeg klager ikke!!

Agurkesalget i de danske butikker er faldet med 50 procent!!! Det er for villo! Og helt ude i hampen, da de danske agurker intet fejler :S Stakkels stakkels bondemand, der nu går konkurs, fordi hans fine agurker ikke sælger :'( Får helt lyst til at gå ned i Fakta og købe samtlige danske ikke-økologiske agurker... Ja, jeg er absolut ikke økologi-freak, økologi stinker og er overvurderet. Og desuden kommer de farlige kolibakterie-proppede bønnespirer fra en ØKOLOGISK gård i Tyskland... Ja, nu er den også galt med bønnspirerne, ikke kun agurkerne. MEN... hvis det først går ud over GULERØDDer, får jeg et 3.gradsFLIP! tro mig, det er ikke rart...

mandag den 6. juni 2011

Another story

Denne lille novelle har jeg skrevet over sangen "Time to say goodbye". Jeg lægger den snart ud på min forfatterprofil på www.fyldepennen.dk. Tjek gerne Min profil ud ;)


Time to say goodbye

When I am alone I sit and dream
and when I dream the words are missing…

Hun sidder tavst på værelset og stirrer ud af vinduet, mens radioen kører i baggrunden. Udenfor er alt grønt. Træerne. Buskene. Græsset. Hun kommer til at tænke på den gamle talemåde ”håbet er lysegrønt”, og ryster på hovedet ved tanken. Sådan føler hun det ikke. For hende findes håbet ikke længere. Hun har opgivet alt. Hun kan ikke sætte ord på sine følelser, for der findes ikke ord for den smerte, der fylder hendes indre. Udtrykket i de ellers så smukke øjne er dødt. Koldt. Opgivende. Hvad har hun at leve for mere?

…but I don’t see you with me, with me…

Hun er alene. Ikke kun i den lille lejlighed på femte sal, men i hele verden. Ingen spørger hende, hvordan hun har det. Hvad hun føler. De tør ikke. Hun er usynlig for omverdenen, og lever sit eget, triste liv. Hun lever det kun, fordi hun ved, han ønskede det. Han ville have hende til at fortsætte med livet, selv om han forsvandt. Men hvordan kunne han forlange det? Det var jo ikke ham, der endte med at sidde tilbage, alene og forladt.

…close up the windows; bring the sun to my room
through the door you’ve opened…

Han er væk for altid. Han kommer aldrig tilbage igen. Det er for sent. Hun er godt klar over det, men vil ikke indse det. Hun forsøger at undgå realiteten, og lever sig ind i en drømmeverden. Hun lukker øjnene og ser ham for sig. Det skæve, varme smil, som hun faldt for. De bløde læber, der føltes perfekte mod hendes. De brune øjne, der var fulde af liv og latter, lige indtil det sidste. Hun bryder sammen under byrden af minder og synker sammen på gulvet.

Time to say goodbye
horizons are never far
would I have to find them alone…

Alle de ting, de ikke nåede. De havde hele verden foran sig. Var unge og forelskede. Intet syntes at kunne spolere deres lykke. Sammen drømte de om en fælles fremtid. Det var dengang, hun stadig havde et håb. Når hun var sammen med ham, troede hun oprigtigt på, at hendes mange drømme kunne gå I opfyldelse.  

…no, they don’t exist anymore
it’s time to say goodbye…

Hun kan stadig mærke hans kolde hånd I sin. Den sidste gang hun holdt ham i hånden, den sidste gang hun kyssede ham. Hun hulker inderligt, og begraver ansigtet i hænderne. Hvorfor er livet så uretfærdigt? Hvorfor blev han taget fra hende? Hvad har hun gjort, siden denne uoverkommelige smerte er overgået hende? Hun har lyst til at skrige sin frustration ud, men det er nyttesløst. Det får ham ikke til at komme tilbage. Man kan ikke ændre døden. Den kommer på tidspunkter, hvor man mindst venter det, og flår ens tilværelse op. Den efterlader en modløs og ulykkelig. Man kan ikke narre døden. De prøvede, men det var umuligt. Hun åbner vinduet og mærker den luftige vind I ansigtet.

Then I know that you are here with me,
with me…

Det er et stort vindue. Det kan åbnes helt. Hun sætter sig i vindueskarmen og lader benene dingle ud. Det giver et sug i maven, når hun kigger ned. Langt nede under vinduet er der asfalt. Sort, hård asfalt. Hun stirrer intenst på den sorte farve og lukker øjnene. Hun ved, hvad hun vil. Hun ved, hvad hun er nødt til.

So with you I will go…

Radioen kører stadig. Den smukke, triste sang fylder rummet. Vinduet er stadig åbent. Gardinerne blafrer, men overdøver ikke lyden af folks skrig. På den sorte asfalt neden for vinduet, ligger en ung kvinde.

…time to say goodbye




Nattens hændelser

Jeg sidder stadig og fniser lidt over hvad der skete i løbet af natten. Med møje faldt jeg i søvn, selv om min røde ryg ellers ikke ville tillade det. Jeg fandt endelig en mindre akavet måde at ligge på, uden at skrige af smerte hele natten. Lidt over 2, vågner jeg så af at noget larmer ved døren. Hurtigt-opfangende som jeg er, fornemmer jeg, at nogen vil have adgang til mit værelse. Jeg farer op af sengen, og står ubeslutsom på gulvet. Skal jeg gemme mig et sted og fnise uhæmmet, når de ubudne gæster tipper en tom seng? Skal jeg oversprøjte dem med deo eller neglelaksfjerner? Inden jeg beslutter mig, åbnes døren imidlertid. En person lister ind, og jeg råber "bøøøh!" lige i facet på hende. Hun undslipper et hvin og styrter ud til de andre, de er tre i alt. Jeg vil ikke afsløre deres navne, meeen... jeg kan ikke forestille mig det er så svært at gætte. Især ikke, når jeg afslører at de som hævn smaskede en flødebolle i håret på mig (hvem har en tom flødebollebakke liggende i døråbningen??) Det tog tid at få ud, men triumfen opvejede det. Jeg er lykkelig for at jeg vågnede, ellers havde min ryg ganske enkelt nægtet at samarbejde i dag. Det er med nød og næppe jeg kan sidde op ad ryglænet. Og om 2 timer skal jeg til hudlæge - tvivler på han bliver henrykt over at se min misfarvede hud...

For første gang i mit liv, har jeg fået en bøde for ikke at have afleveret en bog til tiden - DET er bittert! 20 kroner, hvadbeha'r... Kan ikke lade være med at blive lidt muggen over det, især fordi bogen er sygt dårlig...

søndag den 5. juni 2011

Danke, Mutti!

Sender en venlig tanke til mor, derhjemme, der havde købt en hel masse ting til mig, sidst jeg var hjemme: 3 par nye sko, en notesbog, saltstænger, riskiks, frugtkiks, ristede majskerne-snacks, figenstænger, en æske gajoler Original, chokolade og tyggegummi. Yeess!!

(2) Tumblr

Dejlig weeekend på LME med skønt vejr. Det mener min skulder/ryg dog ikke, det BRÆNDER!! Jo tak, jeg har fået farve, men hvilken farve?? ahmm.. *host* rød *host host* Hvor er det dog interessant, at Google Translate siger at 'tag den af' er 'take it off' på TYSK. Men hvis man derimod sætter PUNKTUM efter 'a', bliver det til 'nehmen sie es aus'. Sikke dog en forskel sådan et bette punktum gør... Jeg skulle lave aftenkaffe med Emilie i går - oh ve oh skræk! Det var sådan noget æblekage-noget med creme fraiche, men jeg mistænker køkkenet for, at det var en vi-bruger-lige-resterne-af-alt-hvad-vi-har-i-køkkenet-kage. Seriøst, der var alt fra tranebær og græskarkerner til guldkorn og brun farin i! Det ville ikke undre mig hvis der også var dukket en gulerod op. Sjovt nok blev det ikke spist op, og vi valgte at hælde kagerne over i én stor - sikke et syn! Slimet æblegrøds-masse med klumper af diverse køkken-rester der plupper over fra det ene fad til det andet (plupper er måske ikke et eksisterende ord, men sådan LØD det i hvert fald under sammenhældningen) Vi var begge to riiiimelig trætte, og det tog os en halv time at rydde op, og fjerne alle klatterne fra gulvet, der var kommet fordi vi pjattede rundt og hele tiden var ved at knække sammen af grin. Bedre blev det ikke, da jeg ville skylle fadene af, og i stedet kom til at spule æblegrød op på min bluse i stedet... Du gooodeste... senere var der udendørs film - det var SÅ fedt, men filmen var... ret kedelig, efter 5 minutter opgav jeg at følge med og begyndte i stedet at tælle hvor mange gange de sagde **** (et grimt ord der begynder med f og slutter med k og ikke er FCK) - jeg nåede op på 29 og gik derefter indenfor med nogle piger, der heller ikke liiige var til Robert de Niro som midaldrende agent med en afro-kæreste.

Perfect by =PollyMass on deviantART

Næææææh....!

lørdag den 4. juni 2011

24 grader

Siger computeren - i skyggen! Og det er immervæk hot! Siden kl. 9:30 i morges, hvor Clara og jeg begav os ud på græsplænen i bikini for at læse fysik og matematik, har jeg næsten ikke været indenfor. Det er jeg så nu... Således har dagen formet sig:

9:35: Jeg lå på min faders grønne liggeunderlag på plænen og prøvede at samle mig om matematikken, mens Frank kildede mine tæer med noget der mindede om et græsstrå.

9:50: Jeg lå, indsmurt i solcreme faktor 20 på plænen og slikkede sol...

10:25: Sammen med Clara løb jeg rundt på marken i det høje græs med bare tæer og hvinede som et lille barn. Derefter legede vi gemmeleg (det er mega svært at se hinanden, når man ligger ned i græsset)

10:55: Jeg sad med Clara ved åen med fødderne i vand og drømte mig afsted til Middelhavet

11:20: Jeg lå igen på græsset, denne gang var jeg i gang med at klø min ryg, fordi jeg uheldigvis havde lagt (eller ligget?) mig i et par brændenælder på marken. Surt show.

12:11: Jeg befandt mig i spisesalen i færd med at indtage en tallerkenfuld grønsager samt kød og salsa (ingen pandekager, jeg magtede dem ikke rigtig)

12:49: På vej ud til friluftsbadet sammen med Annika Sonne og Clara. Vi GIK så vi kunne få lidt sol imens.

13:10: I friluftsbadet. Vildt skønt... Nu er det sådan, at jeg bruger briller. Det leder ofte til nogle lidt pinlige situationer. Som da jeg havde planlagt at plante min krop på mit håndklæde ovre på græsset ved siden af poolen, hvor der lå nogle andre LME'ere. HELDIGVIS fandt jeg på at tage brillerne på - hvor jeg opdagede at det aldeles ikke var LME'ere, der lå derovre, men en flok solbrune drenge, der lå og solede sig og fremviste deres trimmede maver. *ups* Hvor havde det dog været pinligt, hvis jeg frejdigt havde smidt mig ved siden af en af dem...

13:35: JEG HOPPEDE FRA #_METERVIPPEN (det er hvad der sker, når man holder shift nede hele tiden, der skal stå 3-metervippen) !! Men det var for vildt! Da jeg stod der oppe, var jeg svimmel og viiildt bange for at hoppe (og viiildt bange for at bikinien skulle få lyst til at smutte af) - men jeg gjorde det!!

14:15: Jeg lå på græsset ved poolen (sammen med nogle LME'ere, IKKE de solbrune drenge fra 13:10) og slikkede sol.

14:45: Jeg kom ind i omklædningsrummet og opdagede at... DET EFTER 16½ ÅR ER LYKKES MIG AT FÅ FARVE. EN ORDENTLIG FARVE!!! Ih, hvor blev jeg glad! Så glad, at jeg sammen med Clara og Sonne bestemte mig for at gå hjem i bikini (dvs uden bluse) Så det gjorde vi... Vi var dog lidt i tvivl om det overhovedet var lovligt (senere fandt vi ud af at det var det) Vi var lykkelige over at Løgumkloster ikke var overrendt af mennesker, lige til vi kom til kirken... Ak og ve, der kom et helt bryllupsselskab imod os, og det var SÅ pinligt. Stilede kvinder i gallakjoler og mænd med stive jakkesæt vs. os tre efterskolepiger i bikini, shorts og ballerinasko. Vi smilede bare og prøvede at virke cool... Jeg ved ikke hvor godt det lykkedes os..

Men nu vil jeg smutte ud på den elskede plæne igen... hygge!

torsdag den 2. juni 2011

Vi har meget at takke Justin Bieber for

-I hvert fald en ting: at poptøserne mere eller mindre er uddøde. Altså dem, der vader rundt med extensions, leopardplettede toppe og pudderfjæs. Og for de fleste er poptøser = JB-fans, men dette vil de ikke have hængende på sig, og vælger derfor at skifte stil. Til min store fryd! Så tak, mr. Bieber! Ja, det er bare MIN teori...

I går var en dejlig dag med masser af solskin og derfor skulle bedsteforældrene da lige besøges - de havde deres ukrainske kontaktfamilie på besøg. Familien har boet i Danmark lidt tid, men snakker ikke så godt dansk. Det var så første gang jeg mødte familien og var ret spændt. I dagens anledning havde Lilla været så venlig at lære mig lidt ungarsk, og jeg var vældig stolt af at kunne sige 'goddag', 'tak', 'kanin', 'du er dum' og 'is' på ungarsk. Problemet var bare at... de jo var fra Ukraine så det hjalp ikke en skid. Men de var vældig søde, moren gik konstant rundt og duftede til blomsterne i haven og vi spillede bordfodbold med den 13-årige søn. Han var noget af en gentleman, for han lod min søster og mig få langt flere mål end vi burde (alligevel vandt han dog stort alle 12 gange) og han havde en taktik, jeg aldrig havde set før (ja, nemlig! En TAKTIK i bordfodbold!!!!!) tror jeg vil afprøve den en dag. Hæ hæ. Han sagde også (til min store forbavselse) at i Ukraine gik piger IKKE op i fodbold, det var simpelt hen ikke acceptabelt. Jeg måtte synke en gang og så for mit indre mig som ukrainsk pige i skoleuniform sidde og brodere puder, mens mændene i familien så Champions League-kamp i fjerneren. Gisp gisp. Godt man er dansker :D'

Dagen i går resulterede i tre store vabler på fødderne - jeg ved det her lyder klamt, men jeg elsker at punktere dem med en nål med sytråd i og så køre den igennem vablen. Den der fornemmelse, når vablen splatter og det sprøjter ud med væske, så man tænker "ha! jeg fik dig!!" Og om ikke jeg også lige skulle blive angrebet af endnu en skovflåt i går. Den havde sat sig et ret intimt sted, men jeg fik den heldigvis  første forsøg. Pyha! Håber ikke I er døde af klamhed, men hvis I er, kan I jo evt. klage til mit oprydningsbureau ikke? Det er samtidig mit forsikringsselskab. Og jeg har allerede haft 4 kunder!!!